Derfor risikerer opsvinget at blive et fatamorgana

Sårbart, ekstremt sårbart. Det er det, der karakteriserer udsigterne for den økonomiske udvikling lige nu. Virksomhederne tvinges til forsigtighed, og det gør dem afventende. Når man er afventende, fortsætter man sparekuren og udsætter nye, offensive investeringer.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Velkommen tilbage fra sommerferie. Selv har jeg været i gang i en uge. En rolig uge på nyhedsfronten i business-Danmark må jeg sige, om end Rusland-konflikten blev overordentlig nærværende sidst på ugen, også for erhvervslivet. Beslutningstagerne er nu stille og roligt igen ved at sive ind på hjørnekontorerne, og arbejdspladserne begynder igen at tage form af myretuer. Der var dog i denne uge stadig ganske god plads på indfaldsvejene til København, god plads på cykelstierne og såmænd også god plads i kantinen. Men det ændres givetvis i den kommende uge.

Ferien er lang i Danmark. Samlet set seks uger, hvor aktiviteten i samfundet er sat på stand by. Dog selvfølgelig med én undtagelse, nemlig ferielandet. Det positive – set med makroøkonomibriller – er, at rigtig mange danskere angiveligt har holdt sommerferie i Danmark i år og dermed lagt et stort forbrug i Danmark. Om det direkte kan aflæses på nationalregnskabet er ikke helt til at vide, men fortsætter den danske sommer på denne måde med at kæle for os ferierende, ja så vil det få stor indvirkning på nationalregnskabet fremover.

Og hvad er der så sket i erhvervslivet hen over denne historisk varme sommer? Ikke meget, og derfor kunne denne klumme sådan set godt stoppe her. Men chefredaktøren insisterer på, at pladsen nu engang skal fyldes, så her er et lille rids af business-sommeren 2014, og udsigterne for andet halvår 2014, så du er opdateret, når du møder på arbejde i morgen.

Aktierne fortsatte først på sommeren op i kurs, så lidt ned, så lidt til siden og så lidt mere ned. Ugen sluttede med det, som vi kalder et blodrødt aktiemarked. Det ledende C20-indeks i København er faldet med syv-otte procent siden toppen for en måned siden, men set over hele 2014 er der fortsat plusser, så altså foreløbig ingen panik.

Udsigterne for aktiefolket lige nu synes dog ikke voldsomt opløftende. Uroen omkring Ukraine og Rusland, krigen i Gaza-området og i Irak, Argentinas de facto-konkurs, statsopsamlingen af Portugals tredjestørste bank og et ekstremt trægt økonomisk opsving er en cocktail, der alt for tydeligt udstiller sårbarheden for ny vækst og fremgang. Virksomhederne holder igen med nye investeringer, og forbrugerne bliver usikre og holder igen med at bruge penge.

De klogeste af økonomerne mener at kunne øjne et økonomisk opsving i horisonten. Men for os andre dødelige er det dælme svært at få øje på. Og det er egentlig paradoksalt. Rigdommen i samfundet er nemlig steget over de seneste år, først og fremmest selvfølgelig med to-tre års stigende aktiekurser og for mange af danskerne også med stigende boligværdier.

Nu kommer min yndlingsøkonom, Helge Pedersen fra Nordea så tilmed og siger, at jeg bliver 10.000 kroner rigere i september. Det er godt nok ikke penge, jeg får i pungen, men en formuestigning fordi nationalregnskabet for økonomierne i Europa gøres op på en ny måde.

Så ja, det er papirpenge, men samlet set synes forudsætningerne for en stigning i privatforbruget og dermed en reel vækst i samfundet at være til stede. Men nej.

Med de ovennævnte mange usikkerhedsfaktorer må man formode, at virksomheder også i andet halvår 2014 er meget forsigtige, og at de fortsætter med at skære til og spare internt for på denne måde at kunne honorere aktiemarkedets store forventninger. Det kan vise sig at blive en svær øvelse. De foreløbige halvårsregnskaber tegner et noget broget billede. Bankerne, som typisk er først med regnskaberne, viser klar fremgang. Først og fremmest fordi tabskontoen er for nedadgående, og fordi de skærer i omkostningerne, ikke fordi udlånet og forretningsomfanget stiger.

Den tunge del af industrien har endnu ikke meldt ud, men Novo Nordisk har sædvanen tro lagt et fremragende regnskab på bordet, mens TDC og Lundbeck har skuffet. Især tilliden til TDC er dalende, da der er usikkerhed om forretningsstrategien i televirksomheden. I næste uge kommer regnskaber fra flere industri- og serviceselskaber, og der vil givetvis være gode regnskaber imellem, blandt andet Pandoras, som kommer på tirsdag.

Stor interesse knytter der sig til virksomheder som Carlsberg, A.P. Møller - Mærsk og Vestas, som dog først lægger halvårstallene frem i den næstfølgende uge. Interessant fordi den internationale uro og de voldsomt stigende problemer med samhandelen med Rusland giver bange anelser om, at den konflikt kan ramme disse virksomheder ekstra hårdt. De tre selskabers aktie har i hvert fald fået kærligheden at føle i de seneste uger. Carlsberg-aktien har markant tabt værdi siden årsskiftet, Mærsk-aktien ligger på niveau med prisen ved årsskiftet, mens Vestas fortsat er i plus, men dog har sat meget af gevinsten hidtil i 2014 over styr de seneste uger.

For erhvervslivets ledere handler det om at holde tungen lige i munden i resten af 2014, som tegner til at blive et meget bumpende halvår. Virksomhederne skal agere i et miljø, hvor der måske anes et opsving i horisonten et eller andet sted, men hvor man helt konkret må tage beslutninger ud fra den virkelighed og de realiteter, der er på kort sigt. Og her tårner konflikten med Rusland sig op.

I det miljø kunne man have håbet, at politikerne ville gøre deres til ikke at skabe mere usikkerhed end højst nødvendigt. Men det lønlige håb har ikke kunnet opfyldes. Umodne politikere kæmper desperat om at sætte sig på dagsordenen med alle til rådighed værende midler, senest med de unge Venstre-løvers forslag om at dele indvandrere op i A-mennesker og B-mennesker ud fra hudfarve og etnicitet.

Det fremmer just ikke erhvervslivets tvingende behov for at få kloge hoveder til landet.