Derfor pisker vi os selv med skorpioner

Erhvervskommentator Jens Chr. Hansen benytter en af årets sidste weekender til at træde et skridt tilbage, og se på, hvordan det egentligt går i Danmark?

Foto: Asger Ladefoged
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Man risikerer let at blive en anelse højstemt her op til jul. Året, der gik, og et nyt år, der er på vej. Hvordan går det i grunden med dig, gamle Danmark? Efterfulgt af sportsspørgsmålet: Hvad føler du lige nu, Danmark?

Egentlig går det ganske godt. Dog selvfølgelig meget afhængig af hvilke øjne der ser. Hvis vi ser det med danernes egne øjne, så er verden ved at gå af lave. Rusland-dramaet, vores krige, nulvækstfælden, konkurrenceevnen, udflytningen af job, mangelen på nye innovative virksomheder, en for stor offentlig sektor, BNP pr. indbygger falder. Der er nok at tage fat på, når vi selv skal piske os med skorpioner.

Man kan også i et øjebliks svaghed se det med udlandets øjne. Og så ser det straks helt anderledes ud og meget mere positivt på Danmarks vegne. Danmark er ikke ved at lukke og slukke, Danmark er intet mindre end verdens bedste land at gøre forretninger i. Vi ligger helt i top på innovationsområdet, virksomhedsbeskatningen er erhvervsvenlig og bureaukratiet beskedent. Set med disse øjne er korruption i Danmark ikke eksisterende.

Ikke sandt, ikke helt det billede, som vi løbende hen over året tegner af os selv.

Det amerikanske erhvervsmagasin Forbes udpeger igen Danmark som verdens bedste land at gøre forretninger i. Som de gjorde det tre år i træk fra 2008 til 2010. Og selv om man skal tage sådanne målinger med et gran salt, så giver det dog et overordnet perspektiv på, hvordan Danmark tager sig ud i forhold til andre lande.

I Forbes’ lovprisning af Danmark hedder det, at erhvervsklimaet på trods af de senere års finanskrise og efterfølgende økonomiske lavvækst er ekstremt positivt. Og ja, det er en gammel traver, der er med til at løfte, nemlig den i udlandet berømmede danske »flexicurity«-model. Altså at virksomheder kan hyre og fyre meget lettere end i andre lande. Mere overraskende er det, at Danmark også hyldes som et af de lande i verden, hvor der er de bedste muligheder for iværksættere og entreprenører. »Nye virksomheder kan startes op med blot fire krav og minimale opstartsomkostninger,« hedder det.

Målingen i Forbes er sket på baggrund af 11 parametre som eksempelvis innovation, selskabsskatter, teknologi, patentrettigheder, personlig frihed, korruption, aktiemarkedets udvikling og så videre. Og blandt 146 lande drøner Danmark altså ind som nummer ét. Vi har banket lande som Hong Kong, New Zealand, Irland, Sverige, Canada, Norge, Singapore og Schweiz. Ikke sandt, noget af et selskab at være i. Med til historien hører også, at med undtagelse af New Zealand så har alle disse top ti-lande et noget højere BNP pr. indbygger end Danmark. Det kunne tyde på, at vi er ganske effektive med de midler, som vi nu har at gøre godt med.

Og á propos BNP – altså den samlede produktionsværdi i Danmark. Måske du så artiklen i denne uge i Berlingske Business fra journalist Lars Erik Skovgaard om, hvordan det danske BNP pr. indbygger faktisk er faldet med syv pct. siden finanskrisens start for syv år siden. I det store historiske perspektiv er det et voldsomt dyk i vores velstand.

Måske du også husker IMF (den internationale valutafond og overdommer), som var på besøg i Danmark i september for at tage et tilbundsgående tjek af den økonomiske udvikling i Danmark. IMF var lidt urolig for det danske boligmarked, og den store danske boliggæld, men overordnet var IMF ganske godt tilfreds. Som IMF-inspektøren udtrykte det:

»Det er lige før, det er vanskeligt at komme på noget, som for alvor er et problem i Danmark.«

Når det kommer fra den kant, er det en stor buket roser.

Så hvad er i grunden op og ned på de mange og ofte meget forskelligartede meldinger, der kommer om økonomien og forretningsmulighederne i Danmark. Hvorfor er disse vurderinger ofte så forskellige? Det pudsige er, at de mange forskellige meldinger sådan set godt kan være rigtige allesammen, det handler som bekendt om, hvilket udgangspunkt man tager. Når man således måler Danmark med udlandets øjne ser det rigtig, rigtig fornuftigt ud. Der er styr på økonomien i Danmark, og det uanset om regeringen er blå eller rød. Og vi har et endog meget erhvervsvenligt økonomisk miljø i Danmark. Så vidt så godt.

Det betyder imidlertid ikke, at dansken kan læne sig tilbage med et nåja, det går jo udmærket. Verden forandrer sig, og hidtil har vi været ganske gode til at forandre og tilpasse os til den nye globaliserede verdensorden (Danmark er stadig et af de lande i verden med den største internationale samhandel målt på vores størrelse). Men det kræver konstant fornyelse og nytænkning, hvis vi vil beholde denne fordelagtige position. I den interne debat i Danmark er der til stadighed pres på arbejdsmarkedet, pres på effektiviteten i virksomhederne, pres på de offentlige finanser, pres på behovet for reformer, pres som ikke vil aftage, men som er en vigtig forudsætning for også i fremtiden at kunne kalde os et af verdens rigeste lande.

Derfor giver det god mening hele tiden at piske sig selv med skorpioner.