____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Ingen tvivl om, at det, der begyndte som Se & Hør-skandalen, har skabt rystelser øverst oppe i både Aller-koncernen, i Aller-familien og i de store IT-organisationer Nets og IBM. Men når støvet på et tidspunkt har lagt sig, hverdagen igen har indfundet sig i Aller, Nets og IBM, og mediefokus er drejet et andet sted hen, kan det vise sig, at det ikke er Aller, der er hårdest ramt, men derimod IT-mastodonten IBM.

Aller-familien har ganske vist fået et stød i mellemgulvet med juraprofessor Linda Nielsens dramatiske exit som formand for Allerfonden. Det piller selvfølgelig fernissen af Allerkoncernens forretningsmetoder, men Aller er nu derude, hvor der ikke er meget mere at miste.

Imaget bliver noget flosset, men altafgørende er det, om det koster kunder. Næppe mange. Se & Hør-læserne kan ikke undvære kändis-fikset, og Aller-koncernen kan godt leve med at blive tværet lidt rundt i snavset, blot der stadig er penge på bundlinjen fra Se & Hør. Altafgørende bliver det, om skandalen på Se & Hør får afsmittende effekt på læsere, annoncører og kunder i øvrigt på Allers mange andre blade og magasiner.

Foreløbig har de involverede virksomheder – i øvrigt efter nogen tøven – erkendt »skyld«. Ja, der har været en læk, ja der har været en brist internt i virksomheden, brud på de interne forretningsgange og brud med virksomhedens etiske kodeks for god og hæderlig forretningsskik. Undersøgelser er sat i værk, politiet er i gang med efterforskningen. Foreløbig synes øvelsen i både Aller-koncernen og hos Nets og IBM at bestå i at inddæmme problemerne og afgrænse skaderne i det lønlige håb, at ansvaret kan nøjes med at blive placeret på enkelte medarbejdere og enkelte lederes skuldre. Lykkes det, kan toppen, det vil sige bestyrelsen (og dermed ejerne) og direktionen, gå fri.

Rigtigt er det, at virksomheder med flere tusinde ansatte aldrig kan gardere sig 100 procent mod medarbejdere, der forbryder sig mod virksomhedens interne forretningsgange. Det er naivt at tro. Men derfor er det så vigtigt, at de interne forretningsgange har en række kontrolfunktioner, samtidig med, at der er etableret en virksomhedskultur, der minimerer snyderiet. Det er topledelsens ansvar, at det interne system i virksomheden virker. Set ude fra kan man få den opfattelse, at topledelsen i Aller og i Nets og IBM har vendt det blinde øje til. Se & Hør-skandalen er ikke blevet afsløret af virksomhedernes interne systemer, men af en tidligere ansat. Altså noget af en tilfældighed. Det har skabt vrede mod Aller-ledelsen og usikkerhed og mistillid til Nets, som styrer alle vores elektroniske data.

Spørgsmålene hagler ned over toppen i både Aller og Nets, men begge steder dukker man sig og vælger at kommunikere udadtil med mails. Altså envejskommunikation. Det ville klæde en medievirksomhed som Aller at stå frem, også med både den øverste direktion og den øverste bestyrelse.

Næppe nogen forventer, at en ejerfond er involveret i driften i de underliggende datterselskaber, men hvis overordnet strategi, visioner og etiske kodeks om redelig forretningsførelse skal have mening, må det forventes, at den ultimative ejer ikke bare vedtager og udstikker disse retningslinjer, men også sikrer sig, at der efterfølgende etableres forretningsgange og kontrolsystemer, som løbende afprøves og vedligeholdes. Det handler altså om for den ultimative ejer at sikre sig, at virksomhedshedskulturen bliver grundfæstet i alle led i selskabet. Ellers giver begrebet ansvarligt ejerskab ikke megen mening.

Set ude fra kan man få den tanke, at Aller-ledelsen kan have været vidende om, at alt måske ikke var, som det burde være i Se & Hør-forretningen, men at man har valgt at lade stå til. I hvert fald sagde Allers øverst ansvarlige, overdirektør Erik Aller i forlængelse af en lignende Se & Hør-skandale i Norge i 2007:

»Der er jo forskel på noget, der er urgent, og så to do important before urgent. Reelle problemer løber ingen vegne, og hvis det er en storm i et glas vand, forsvinder problemerne af sig selv.«

Jeg er ikke helt klar over, hvad han konkret mener, men jeg tror, at det kan oversættes med et: »Hvis vi dukker os, går det nok over igen.«

Set i det lys er den mest sandsynlige udgang i Aller på Se & Hør-sagen, at der ikke gøres et ansvar gældende i den øverste Aller-ledelse, og det må samtidig forventes, at Se & Hør er så stor og vigtig en indtjeningskilde for Aller, at Se & Hør fortsætter. Der er dog et usikkerhedskort, nemlig hvad den tidligere Se & Hør-chefredaktør Henrik Qvortrup kan eller vil bidrage med, når eller hvis han giver sin udlægning af samspillet mellem Se & Hør-forretningen og trådene længere op i Aller-hierarkiet. Vil han sparke opad i Aller-systemet?

På den lidt længere bane kan det tænkes, at Aller-familiens ejerkontrol med Aller-koncernen kommer i spil. Det særlige er jo, at knap to-tredjedele af Aller ejes af et investeringsselskab Rella Holding A/S. Et selskab, som alene har stemmeløse B-aktier, men hvis Aller-familien mister lysten til medievirksomheden, ja så skal hele Aller-koncernen reorganiseres. Den beslutning ligger dog ene og alene hos Aller-familien.

For Nets-selskabet kan stormen også vise sig håndterbar. Nets er netop blevet solgt for 17 mia. kr., og det bliver der næppe ændret på. Nets har i Danmark en monopollignende status, så ja, imaget er ramponeret, men hvor skal kunderne gå hen?

Derfor kan det vise sig, at den største taber i det, der startede som Se & Hør-skandalen bliver den store, globale IBM-virksomhed. IBM-virksomheden i Danmark har de senere år haft flere kedelige sager, regnskaberne de seneste fem år er skuffende med store underskud, dog med et beskedent overskud i det seneste regnskab, 2012. Ikke meget i en virksomhed, der omsætter for syv mia. kr.

IBM er en »ingen kommentarer«-virksomhed, der slår vindebroen op, når der er problemsager udadtil. Set i det lys var det ganske overraskende, at netop IBM-direktøren i Danmark, Lars Mikkelgaard-Jensen, for to år siden kom ind som formand for den store DI-interesseorganisation, som i den grad dyrker synlighed i offentligheden.

Se & Hør-ridserne i IBM-lakken koster på tilliden og troværdigheden til IBM, og det kan betyde tab af IT-kontrakter med de store danske virksomheder. Derfor kan IBM blive den største taber.