Derfor er den dyre jobindsats blevet menneskefjendsk

Det er værd at lytte til formand for Liberal Alliance, Alex Vanopslagh, og SFs gruppeformand, Jacob Mark, når de i Berlingske leverer en meget hård kritik af jobsystemet for at umyndiggøre og overkontrollere mennesker, der risikerer at ende i åndelig armod.

Alex Vanopslagh, formand for Liberal Alliance. Asger Ladefoged

Hvordan er det lykkedes at opretholde og hele tiden udbygge et beskæftigelsessystem, som er stærkt bureaukratisk – dagpengereglerne alene fylder 30.000 sider? Som er meget dyrt – det koster knap 14 milliarder om året, før der er udbetalt en krone i overførselsydelser, hvilket svarer til cirka en halv million pr. ledig. Og som de fleste kan se ikke rigtig virker.

En af de vigtigste årsager til, at det er nået dertil, er ideologi. Stærke ideologiske forestillinger om velfærdssamfundets indretning fra begge sider.