Der mangler kokke – men elever kan ikke få lærepladser

Restaurationsbranchen skylder en forklaring på, hvorfor vi kæmper med mangel på lærepladser i et fag, der ikke kan få faglærte nok.

Vi har villige, ledige hænder i Danmark – og vi har en fælles forpligtigelse til at skabe gode uddannelser og et godt arbejdsmarked for unge, der vil i arbejde, skriver Tina Møller Madsen. Arkivfoto: Iris Fold sammen
Læs mere

Meget snart vil der være stor mangel på udlærte kokke i Danmark. Alligevel kan kokkeelever ikke finde lærepladser, og dermed færdiggøre deres uddannelse. Det er den ubegribelige konklusion i en rapport fra Arbejder­bevægelsens Erhvervsråd. De helt nye tal viser, at inden for de såkaldte fordels­uddannelser, dvs. uddannelser, hvor arbejdsgiverne forventer et særligt stort behov for arbejdskraft i fremtiden, kan eleverne ikke finde lærepladser. Og kokkeuddannelsen fremhæves i undersøgelsen som særlig problematisk.

I oktober 2017 manglede mere end 160 kokkeelever en læreplads, hvilket er langt over halvdelen af hele årgangen. Konsekvensen af, at en kokkeelev ikke kan finde en læreplads kan i sidste ende blive, at eleven ikke kan færdiggøre sin uddannelse.

Manglen på lærepladser kan også afholde unge fra overhovedet at indlede en erhvervs­uddannelse som kok. Hvem vil starte på en uddannelse, når det rygtes, at du ikke kan blive færdiguddannet?

Det er en dybt bekymrende og ulykkelig situation, fordi kun arbejdsgiverne kan løse problemet. Og når restaurationsbranchens arbejdsgivere ikke påtager sig ansvaret med at uddanne kokkeelever, kan manglen på kvalificeret arbejdskraft kun blive større.

Men situationen er mere ubegribelig end som så: En række arbejdsgiverorganisationer er i denne tid ude med et politisk ønske om at få bedre muligheder for at hente arbejdskraft fra udlandet. Politikere fra restaurationsbranchens arbejdsgiverforening, Horesta, har ligeledes gentagne gange markeret, at kun udenlandsk arbejdskraft kan løse branchens problem.

Det er ikke bare den helt forkerte udvikling, det er ansvarsflugt. Vi har villige ledige hænder i Danmark, og vi har en fælles forpligtigelse til at skabe gode uddannelser og et godt arbejdsmarked for unge, der vil i arbejde.

Jeg mener, at arbejdsgiverne i første omgang skal fokusere på deres eget ansvar, og skabe flere lærepladser. Ellers glider mistanken om en skjult dagsorden langsomt ind i billedet.

Er arbejdsgivernes bekymrende fokus på udenlandsk arbejdskraft og manglende vilje til at uddanne »egne« elever, i virkeligheden et udtryk for, at de foretrækker udenlandsk arbejdskraft? Bygger det på en formodning om, at udenlandske kokke, der hverken kender til danske overenskomster og lønforhold, og som antageligt kommer fra lande, hvor lønnen ligger langt under, er væsentligt mere fleksible og billige?

Restaurationsbranchen skylder en forklaring på, hvorfor vi nu gennem mange år fortsat kæmper med mangel på lære­pladser i et fag, der råber på faglærte. Og de skylder en forklaring på, hvorfor de vil importere udenlandsk arbejdskraft, når unge herhjemme står på spring til at blive faglærte, men ikke kan gøre uddannelsen færdig, fordi restauranterne har lukket døren.