Der er mange grunde til, at biogas fortjener støtte

Synspunkt. Bionaturgas giver blandt andet forsynings­fleksibilitet, og produktionen medfører færre udledte drivhusgasser. Derfor er statsstøtte ikke urimelig.

Ved at omdanne gylle til bionaturgas i stedet for at sprede den på markerne reducerer man kraftigt mængden af udledte drivhusgasser. Arkivfoto: Henning Bagger
Læs mere
Fold sammen

Et batteri kan koste ned til fire kroner på tilbud. Det lyder billigt, men man betaler faktisk 800 kroner pr. kWh. Når vi gladeligt betaler så meget, skyldes det, at elektriciteten fra batteriet kan noget, som den i ledningen til to kroner pr. kWh ikke kan – den er mere fleksibel.

I energisystemet er opgraderet biogas – bionaturgas – den fleksible energi, der kan lagres, flyttes lynhurtigt og sættes ind, når det ikke blæser, og solen ikke skinner. Bionaturgassen er i den grønne omstilling som limen, der gør træklodserne til en færdig stol. Hvis vi vil have det komfortabelt og sidde på en stol, opfatter vi det som en selvfølge, at limen koster mere end bøgeklodserne pr. kilo. Og sådan må det også være med den type energi, der kan gør den grønne omstilling mulig, uden vi skal sidde i mørke, fordi vinden ikke blæser den aften.

I Birgitte Erhardtsen og Vibeke Lyngklip Svansøs artikel i Berlingske 28. marts påpeger de ganske rigtigt, at støtten til bionaturgas er størst, hvis man sammenligner med vindmøller. Men som eksemplerne ovenfor viser, er det jo blot én af mange vinkler at anskue problematikken ud fra.

Men ud over de miljømæssige fordele, som bionaturgas har i forhold til »sort« (fossilt) biogas, og de fleksibilitetsmæssige fordele i forhold til vindmøllestrøm, er der en helt anden og meget vigtig vinkel, der hører med i den samlede vurdering, og det er den kæmpe gavn, som selve fremstillingen af biogas indirekte gør.

Ved fremstilling af vindmølle-el eller fremstilling af træpiller gør selve processen bestemt ikke nogen gavn. Men når man i Danmark fremstiller bionaturgas af svine- og kvæggylle, gavner det miljøet i forhold til, hvordan man normalt håndterer gylle. Traditionelt lagres gylle i mange måneder for herefter at blive spredt på landbrugs­jorden. Både i forbindelse med lagringen og efter spredningen på markerne, dannes der metan- og lattergas.

Da disse forbindelser er meget kraftigere drivhusgasser end kuldioxid (CO2), betyder overgangen til anvendelse i et biogasanlæg, at den reelle reduktion af udledt fossilt CO2 ikke kun svarer til den fortrængte sorte naturgas, men er hele 3,5 gange større (jvf. Bodil Haarder, Energistyrelsen).

Da vi ikke laver den grønne omstilling for at få flere kWh, men for at reducere CO2-­udslippet, vil det være nok så relevant at vurdere støtten til biogasanlæg ud fra, hvor meget CO2 man fortrænger, både direkte og indirekte. Og så bliver støtten pr. kilo fortrængt CO2 pludselig meget konkurrence­dygtig for bionaturgassen.

Skal vi tage endnu en vinkel op, så er alle nok enige om, at det for hele landet har været en meget klog politik at støtte vindmølleindustrien ved i begyndelsen at give høje tilskud til den producerede vindstrøm for at skabe beskæftigelse og valuta med videre.

Sammenligner vi med udviklingen for opgraderet biogas, siden energiforliget for syv år siden gjorde produktionen mulig, er væksten for den danske biogasindustri faktisk gået langt hurtiger, end den gjorde for vindmølleindustrien de første syv år. Så fremtidig beskæftigelse i Danmark er alene grund nok til at begrunde støtten til produktion af opgraderet biogas.

Uden et solidt hjemmemarked kan man ikke fastholde den udvikling, der er nødvendig for at kunne være konkurrencedygtig på eksportmarkederne.