Den resiliente organisation

Resiliens er ikke bare et smart managementudtryk, men en virksomheds afgørende evne til at håndtere ude fra kommende forandringer.

Foto: CLAUS FISKER. Steen Hildebrandt, professor ved Handelshøjskolen, Aarhus Universitet.
Læs mere
Fold sammen

Er det bare endnu et smart managementudtryk? Den resiliente organisation.

Professor i medicinsk sociologi Aaron Antonovsky udviklede en teori om solutogenesis. Her fokuserer man på de faktorer, der støtter og fremmer menneskelig velbefindende i stedet for at fokusere på faktorer, der fremmer sygdom. Altså: Hvad er kilderne til et godt helbred?

Resiliens betyder: Spændstighed, elasticitet, ukuelighed, overlevelsesevne, robusthed. Et japansk ordsprog siger, at »resiliens er evnen til at falde syv gange og rejse sig op otte gange«. Det er ikke svært at se resiliensbegrebet overført til andre områder, f.eks. virksomheder og samfund. Den resiliente virksomhed. Hvad er kilderne til den resiliente og spændstige virksomhed?

I mange år har forandringsledelse været et hovedtema inden for ledelsesområdet. Grundtonenharværet: Hvorledes kan en virksomhed gennemføre forandringer ud fra, hvad der er dens strategi, målsætning, konkurrencesituation m.m.? Et andet begreb er ved at vokse frem, nemlig begrebet resiliens og den resiliente virksomhed. Den resiliente virksomhed kan selvfølgelig – som den forandringskompetente - håndtere forandringer, men indgangen er en anden, nemlig en forestilling om, at virksomheden eksisterer i meget omskiftelige omgivelser. Så tilgangen til ledelse er ikke, at man som virksomhed kan sidde og analysere omgivelserne og ud fra det planlægge de ændringer, som man dernæst vælger at implementere. Det er en anden forståelse af virksomhedens situation, betingelser og hele tilstedeværelse i det moderne samfund, der ligger til grund for resilienstankegangen.

Nemlig, at virksomheden i meget højere grad er overgivet til omgivelserne, bl.a. på den måde, at virksomheden intet kan stille op med mange af de voldsomme forandringer, der kommer ude fra. Det kan handle om voldsomme klima- og naturmæssige eller økonomiske forandringer eller ligefrem katastrofer; det kan handle om en ildebrand eller om en bombe; det kan handle om voldsomme teknologiske ændringer eller konkurrent udspil. Det kan handle om regeringsindgreb og meget andet. Og det kan – på den anden side – også handle om andre og mindre voldsomme forandringer, som virksomheden ikke »så komme«, og som derfor pludselig er en realitet.

Resiliens skal forstås som virksomhedens evne til at tilpasse sig konsekvenserne af sådanne ændringer, herunder katastrofer, forårsaget af noget ude fra kommende, eller kort: en virksomheds evne til at håndtere forandringer. Eller i en mere voldsom formulering: En virksomheds evne til at respondere på og komme på benene efter en katastrofe eller en anden voldsom ude fra kommende påvirkning. Der er formuleret modeller og principper for den resiliente organisation. Én af disse modeller angiver følgende fem principper:

  1. Lederskab, der sætter retning, prioriterer, allokerer ressourcer og kommitter sig til at etablere resiliens overalt i organisationen.
  2. Virksomhedskulturen bygger på principper om organisatorisk empowerment, klare formål i organisationen, selvorganisering, netværk og relationsopbygning.
  3. Mennesker. Det handler om seriøs udvælgelse; om at ansætte og udvikle mennesker, der er motiverede, ansvarlige og engagerede, som har en masse passion og innovationslyst. Virksomheden bliver en slags skole.
  4. Systemer. En resilient organisation har en infrastruktur, der er karakteriseret ved en høj grad af virksomhedsforbundethed og informationsrobusthed. Virksomhedens forskellige afdelinger, områder er forbundet med hinanden, således at der hele tiden sker en udveksling, som altid kan tilpasses den aktuelle virkelighed.
  5. De fysiske omgivelser. Og endelig er der de fysiske omgivelser. Disse afhænger selvsagt både i detaljen og mere principielt af de konkrete sammenhænge.

Lyder dette særlig præcist? Nej, det gør det ikke!

Lyder det som noget, der også kunne have været formuleret i andre sammenhænge? Ja, det gør det!

Er det kejserens nye klæ’r? Er det bare noget nyt og lidt smart? Jeg tror det ikke!

Men det er rigtigt, at vi i tidens løb har talt om rigtig mange organisationsformer, herunder om den agile og om den fleksible organisation. Jeg nævner i flæng nogle af de mange udtryk, vi har brugt: Den effektive, mekaniske, vidende, lærende, hierarkiske, horisontale, grænseløse, ambidextrøse, antroprocentriske, androgyne, flade, frivillige, professionelle organisation. Jeg vil ikke forsøge at udrede forskellene her, men jeg tror, vi skal til at vænne os til, at forandringssituationen for mange virksomheder ændres, således at virksomheden selvfølgelig på den ene side arbejder med selvstændige og planlagte forandringsinitiativer, der på mange måder kan minde om det, vi kender fra fortiden. Og som på den anden side er karakteriseret ved, at man som virksomhed bevidst og systematisk arbejder med at udvikle virksomhedens evne til at tage imod og håndtere forandringer; så på den ene side arbejdervirksomheden bevidst med selvstændige forandringer; og på den anden side arbejder virksomheden med at udvikle evnen til – ikke at være imod – men at kunne tage imod, at kunne håndtere, drage nytte af og aktivt tage afsæt i store og uforudsete forandringer – grænsende til katastrofer.