Den britiske regering lever i en drømmeverden

Det kræver stejl indlæringskurve, hvis Brexit-forhandlingerne ikke skal bryde sammen, mener Birger Riis Jørgensen, der er tidligere chef for Eksportrådet og tidligere dansk ambassadør i Storbritannien.

Briterne har stemt for at forlade EU. Det har fået flere danske virksomheder op af stolene. Foto: John Thys/AFP
Læs mere
Fold sammen

Af Birger Riis-Jørgensen, senior rådgiver Rasmussen Global, tidligere chef for Eksportrådet og dansk ambassadør i Italien og Storbritannien

Topfolkene i den britiske regering synes at leve i en farlig drømme­verden, hvor de ser »ingen aftale« med EU som bedre end »en dårlig aftale«.

Desto længere tid det tager den britiske regering at kravle ned fra det træ, som den siden EU-folkeafstemningen er kravlet højere og højere op i, desto kortere tid har de at forhandle en aftale med EU på plads.

»No deal« vil først og fremmest være katastrofalt for Storbritannien, men en dårlig aftale med briterne vil også ramme danske virksomheder på bundlinjen. Der er behov for en stejl indlæringskurve hos de ansvarlige britiske ministre, hvis forhandlingerne ikke skal falde til jorden.

Nok er briterne på vej ud, men det betyder ikke, at der ikke fortsat er betydelige økonomiske interesser på spil for danske virksomheder. Syv pct. pct. af dansk eksport går til Storbritannien svarende til 53.000 danske arbejdspladser. Dansk erhvervsliv forholder sig derfor i allerhøjeste grad til de forskellige scenarier, som Brexit kan ende i. Nogle virksomheder synes at se tiden lidt an, mens andre allerede nu kæmper indædt for at beskytte deres forretning.

Mejerigiganten Arla hører til blandt de sidstnævnte. Arla har gennem de seneste årtier foretaget store investeringer i Storbritannien. Virksomheden sender årligt 6.000 containere til landet og 2.000 containere retur fra Arlas produktionssteder i Storbritannien. For at beskytte virksomhedens interesser på det vigtige britiske marked har Arla etableret sin eget Brexit-taskforce, der skal stå for at klarlægge konsekvenserne af Brexit og fastlægge forhandlingspositionerne blandt de centrale aktører.

I Arla og de mange andre danske virksomheder, som direkte eller indirekte vil blive berørt af Storbritanniens sandsynlige udtræden af det indre marked og told­unionen, vil det værst tænkelige scenarie være at Storbritannien forlader forhandlingerne uden en aftale om det fremtidige forhold til EU.

I så fald opstår en helt umulig situation for mange virksomheder. Man vil fra den ene dag til den anden gå fra at være i et fælles indre marked og den fælles told­union til rene WTO-vilkår med høje toldsatser som følge.

Under konferencen »The Road Towards Brexit«, som Rasmussen Global tidligere på ugen arrangerede i samarbejde med Altinget, blev navnligt fødevareområdet, medicinalindustrien og fremstillings­industrien udpeget som særligt særbare i en dansk kontekst.

EUs forhandlere fastholder, at man skal nå til enighed om en britisk udtræden og den videre vej frem inden ultimo marts 2019. Imens har Storbritannien stadig ikke evnet at færdiggøre sin forhandlingsposition eller erkendt, at ingen aftale er langt værre for Storbritannien end selv en dårlig aftale.

Så selv om forhandlingerne endnu ikke er begyndt, er fronterne allerede nu trukket hårdt op.

Der er ikke noget godt at sige om Brexit. De økonomiske relationer mellem Danmark og Storbritannien vil blive forringet uagtet udfaldet af forhandlingerne. Men omfanget af skaderne kan vi selv være med til at afgøre.

Jeg håber, at danske virksomheder vil gå aktivt ind i kampen og forsøge at påvirke beslutningstagere i Bruxelles, London og de øvrige hovedstader – for tro mig – de har brug for god rådgivning.

Deltag i Business-debatten: Send indlæg til business-opinion@berlingske.dk