Demokratiforkæmper er sent ude

Erhvervskommentator på Berlingske Business, Jens Chr. Hansen, har ordet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

Respekt for enhver, der er fortaler for »demokrati, ytringsfrihed og øvrige basale menneskerettigheder«. Og derfor også respekt for erhvervsmanden Jørgen Huno Rasmussen, der i en kronik i Berlingske i går gør sig til talsmand for, at intet står over disse grundlæggende menneskerettigheder. Hverken politik eller religion. En hård linje, må man forstå. Så vidt så godt.

Huno Rasmussen reflekterer over disse store spørgsmål et par måneder efter, at han er fratrådt som topchef for den globale ingeniørvirksomhed FLSmidth – med udgangspunkt i Muhammed-krisen helt tilbage fra 2005. Og det er rigtig godt at få en så tung erhvervsmand med ind i de mere værdi-baserede debatter, der er med til at forme vores samfund og skabe vores identitet.

Men ærligt talt, Huno Rasmussen, er det ikke lidt sent at komme på banen, og er det ikke lidt kyllingeagtigt først konkret at give sig til kende, når det ikke længere »koster« noget. Huno Rasmussen siger i dag, at han ikke brød sig om den eftergivende holdning, som mange virksomheder gav udtryk for i forbindelse med Muhammed-krisen, og understreger i den forbindelse, at han taler i generelle vendinger og ikke om konkrete virksomheder. Men det er svært ikke at se det som en direkte og kontant kritik af blandt andre Arla, Novo Noridsk, Grundfos, Dansk Industri med flere.

Huno Rasmussen er i dag formand for landets største forsikringskoncern Tryg og bestyrelsesmedlem i Vestas. Han understreger, at han har »despekt« for dem, der prioriterer religion eller politiske mål højere end demokrati og menneskerettigheder. Ja, han vil ligefrem »bekæmpe sådanne religionsfortolkninger eller politiske fortolkninger med alle lovlige midler«.

Det lyder noget hult, når netop FLSmidth og Huno Rasmussen, mens stormene rasede i kølvandet på Muhammed-krisen, virksomhedsmæssigt forholdt sig neutralt og endda hentede milliardordrer hjem i både Egypten og Jordan. Burde en så stærk fortaler for demokrati og ytringsfrihed som Huno Rasmussen ikke allerede dengang have bekendt kulør? I stedet henviser han til FLSmidths ret som virksomhed til at være neutral. Dermed risikerer han at stikke hånden ned i et andet hvepsebo, nemlig det med FLSmidths aktiviteter under Anden Verdenskrig.