Danskerne ophober milliarder i madrassen

Økonomi. Selv om mange danskeres opsparinger støt og sikkert bliver udhulet af inflationen, gør de intet ved det. Nye data kaster lys over paradokset.

Foto: Iris.
Læs mere
Fold sammen

Danskerne har enorme kontantbeløb stående i banken. Ifølge Nationalbanken har vi hele 843 milliarder kroner stående på almindelige bankkonti, og ifølge Danske Banks egne opgørelse har en gennemsnitlig dansk lønmodtager 122.400 kr. stående i banken på konti, der giver ingenting eller meget lidt i rente.

Ifølge en ny spørgeundersøgelse fra Danske Bank mener 91 pct. af danskerne, at en investering kan give et højere afkast end en kontant opsparing.

Det er lidt af et paradoks. Investering giver et højere afkast, og alligevel gemmer vi kort sagt pengene i madrassen. Vi får ingenting i rente, så det eneste, vi opnår, er, at opsparingen mister værdi, fordi inflationen udhuler købe­kraften. Økonomisk teori og sund fornuft tilsiger, at vi burde reagere ved at finde alternative måder at placere eller bruge vores penge på. Vi gør det bare ikke.

I spørgeundersøgelsen har vi spurgt 1.000 danskere om deres syn på opsparing og investering – og især tre årsager vægter tungt, når danskere med kontante opsparinger fortæller, hvad der afholder dem fra at investere deres penge.

48 pct. oplyser, af de ønsker en kontant buffer i deres økonomi.

Det forstår jeg godt – det er altid en god idé med en kontant buffer i privat­økonomien til uforudsete hændelser, som når bilen pludselig skal på værksted, eller køleskabet går i stykker. Men 122.400 kr.? Man kan godt nok købe mange køleskabe for 122.400 kr.

Til sammenligning er den gennemsnitlige disponible indkomst i Danmark ifølge Danmarks Statistik 214.000 kr. pr år. Med andre ord har danskerne en økonomisk buffer, der i gennemsnit svarer til mere end et halvt års disponibel indkomst. Det er rigtig meget.

28 pct. oplyser, at de ikke ønsker at løbe risikoen ved en investering, og der er da også en højere risiko ved at investere sin op­sparing end at have den stående i banken. Der er dog mange, som har en lidt stereotyp opfattelse af begrebet investering og automatisk kun tænker på risikofyldte aktier. Men vælger man den rette kombination af aktier og obligationer, kan man faktisk sammensætte sine investeringer, så man over en given tidshorisont får den risiko, som gør, at man kan sove trygt om natten.

27 pct. oplyser, at de ikke har den fornødne viden til at investere deres opsparing. Og ja – det er helt rigtigt, at det kræver viden at investere, men man behøver ikke nødvendigvis selv at have den viden. Der er mange investeringsløsninger på markedet. Man kan gøre det hele selv, man kan få hjælp til sine investeringer, eller man kan lade andre tage hånd om dem. Det vigtigste er i mine øjne, at man er bevidst om mulighederne og træffer et aktivt valg i forhold til de tre nævnte muligheder.

De adspurgte i spørgeundersøgelsen kunne pege på flere årsager til, at de ikke havde investeret deres opsparing. Foruden ovenstående tre forklaringer oplyste 14 pct., at de snart skulle bruge pengene, mens syv pct. oplyste, at de endnu ikke havde fået taget sig sammen til at investere deres opsparing. Seks pct. havde andre årsager.

Som nævnt er kontanter på bank­bogen absolut ingen guldgrube i øjeblikket, men alligevel kan der være reelle og gode grunde til ikke at investere sin opsparing.

Det vigtigste er blot, at man træffer sin beslutning på et oplyst og gennemtænkt grundlag – men min erfaring er desværre, at det ikke altid er tilfældet.