Dansken skal ud af gældsfælden

Det spirer derude i naturen, og skal man tro økonomiministeren og den største del af økonomkorpset, spirer det også i dansk økonomi. Væksten er vist nok på vej. Nuvel, næppe noget vækstbrag, men et lille opsving af en art, hvor sårbart det så end måtte være.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Og så kommer det velansete engelske tidsskrift The Economist og drysser gift ud over det spirende opsving med en kedelig, kedelig artikel om, at vi danskere er gæld- satte til langt op over begge ører. Helst vil vi jo have udlændingene til at lovprise verdens lykkeligste folk, og ikke den mere negative udlægning med, at vi hører til blandt verdens mest gældsatte nationer. The Economist siger nogle sandheder, som vi helst ikke vil høre.

Under overskriften »Something Rotten« spidder The Economist den danske folkesjæl og selvforståelse med bemærkningen om vores foragt og skælden ud på, at sydlændingene i Grækenland, Spanien og andre lande har levet over evne. Men hvem har i grunden levet over evne? Magasinet gør helt faktuelt opmærksom på, at danskere har den højeste gæld i forhold til den disponible indkomst blandt OECD-verdenens 34 rigeste lande. Hvor kun ti procent af boliglånene i 2004 var afdragsfrie, er nu hele 57 procent af boliglånene afdragsfrie. The Economist nævner i samme åndedrag de relativt stærke statsfinanser, en bugnende valutabeholdning i Nationalbanken, og en enorm pensionsopsparing. Men men, lyder spørgsmålet, hvad med likviditeten hos boligejerne? Pensionsopsparingen kan jo ikke frigøres til at betale stigende ydelser på boliglånet. EU og kreditvurderingsbureauer har kig på og er meget kritiske over den rekordhøje danske boliggæld. I værste fald en fælde.

Magasinet har endda fundet en økonom i en engelsk bank, som mener, at vi danskere lever på lånt tid. Forsvarere for det danske realkreditsystem henholder sig til, at systemet har virket noget nær perfekt i 200 år, at det er billigt, og at det er gennemskueligt.

Så hvad skal man tro? Er der »something rotten« i vores rekordhøje, afdragsfrie boliggæld? Ja, må svaret være, når man lytter til Nationalbanken og andre bekymrede sjæle. Den afdragsfrie gæld ER kommet for højt op. Nu handler det om at lande et nyt regelsæt, som boligejerne kan håndtere og samtidig fastholde udlandets tillid til verdens bedste realkreditsystem.