Danske gaza-aktivister blev mødt med flaskekast og pisk: »Jeg føler mig helt smadret«

Sammen med demonstranter fra hele verden ville Mette Nielsen marchere til grænsen mellem Egypten og Gaza for at levere nødhjælp. Aktionen endte med pisk og tæsk i den egyptiske ørken, fortæller den 30-årige aktivist til Berlingske.

Det var nemt nok at komme ind i Egypten.

Men allerede da Mette Nielsen trådte ud af lufthavnen i Cairo, kunne hun mærke, at noget var galt.