Danske Bank: Er det nu payback time for amerikanerne?

Klumme. Hvis Danske Banks ledelse kigger mod USA og de amerikanske myndigheder med en vis nervøsitet, er det med god grund, skriver Berlingskes erhvervsredaktør Peter Suppi Benson.

Foto: Liselotte Sabroe og Thomas Lekfeldt. Fold sammen
Læs mere

Der er ingen grænser for de scenarier, der kan tænkes frem i kølvandet på Danske Bank-skandalen.

Hvis nogen – bestyrelse og ledelse i banken inklusive – troede, at afleveringen af advokatundersøgelsen om hvidvaskskandalen ville betyde, at sagen nu ville dø ud, kan de godt tro om. Faktum er nærmere, at sagen er blevet sparket vidtåben i en grad, så den først nu får flyvehøjde. Alt er i spil. Og usikkerheden om konsekvenserne og spørgsmålene står nærmest i kø.

Der er spørgsmålene om antallet af Danske Bank-kunder, som sendte mistænkelige penge gennem banken. Der er spørgsmålene om identiteterne på de mistænkelige kunder. Så mangler vi en svær, men tiltrængt afdækning af, hvor pengene forsvandt hen efterfølgende. Og det er blot enkelte af de mange spørgsmål, som alle jagter svarene på.

Og så er der amerikanerne. Alt tyder på, at de ikke alene har mange spørgsmål om Danske Banks medvirken til hvidvask, men nok også kræver svar og handling oven på de mange nye afsløringer, som bankens undersøgelse har afdækket.

Vi ved, at de amerikanske myndigheder længe har været interesserede i sagen. Det tyder på – selv om vi ikke ved det med sikkerhed – at de amerikanske myndigheder aktivt efteforsker sagen.

Ser vi på, hvad andre sammenlignelige sager har ført med sig, står det klart, at Danske Bank risikerer bøder i milliardklassen fra amerikanske myndigheder– præcis hvor store er det umuligt at vurdere.

Det er sandsynligt, at Danske Bank har været i kontakt med de amerikanske myndigheder, for samarbejde er nok den bedste vej til at undgå alt for tunge amerikanske konsekvenser af denne sag.

Det ændrer bare ikke på, at afdækningen af hvidvasksagen kommer på et rigtigt ømtåleligt tidspunkt.

For tænker man i scenarier, kan temperaturen på forholdet mellem EU og USA sagtens få indflydelse på, hvordan amerikanerne kommer til at håndtere Danske Bank-skandalen. De seneste dage har flere med EU-indsigt pointeret over for mig, at Danske Bank-sagen kan ende med at blive en brik i et amerikansk payback-spil mod EU.

At kalde det amerikansk-europæiske forhold køligt er en underdrivelse. Netop nu kører spillet bag kulisserne om toldtariffer, hvor EU-landene kæmper hårdt for at undgå, at USA lægger told på europæiske biler. Men bag told- og handelsstriden kører en helt anden strid, som har ødelagt forholdet over Atlanten – og en dansker er en af hovedpersonerne.

Det handler om europæiske bøder og skattekrav til en stribe amerikanske tech-firmaer, og sagen har EUs konkurrencekommissær, danske Margrethe Vestager, som temposætter.

Man behøver bare at læse tweets fra USAs præsident Trump for at forstå, at han betragter EU som en slags fjende og vil gå efter unionen med alt, han har. Og tænker vi lidt videre, kan en omfattende sag – nogen kalder den historiens største hvidvasksag – mod en dansk og europæisk bank være netop dét, som en amerikanske præsident kan bruge til at slå tilbage mod et Europa, som han mener bedriver politik – iklædt fine ord om overtrædelser af konkurrence- og monopolregler – mod USA.

Så hvis Danske Banks decimerede ledelse venter i spænding netop nu, så forstår jeg dem godt. For dette kan blive stort - på den grimme måde.

Peter Suppli Benson er erhvervsredaktør på Berlingske