Dansk WHOIS-database upåvirket efter GDPR

Dansk lov står over EUs nye persondataforordning, GPDR, når det gælder internetdomæner.

Foto: Iris
Læs mere
Fold sammen

Statton Hammock skriver i et debatindlæg i Berlingske 23.05.18, hvordan det vil blive vanskeligere for brands at beskytte sig efter indførelsen af den forestående persondataforordning (GDPR), da det vil medføre en mørklægning af alle personlige kontaktoplysninger i WHOIS-databaser.

Sådan bliver det ikke, når det handler om danske domænenavne. De vil fortsat være at finde i en åben og transparent WHOIS-database - også efter den skelsættende dato på fredag den 25. maj, hvor databeskyttelsesforordningen træder i kraft.

Det kan lade sig gøre, fordi vi i Danmark har en domænelov, der meget klart slår fast at DIFO – som dem der forvalter .dk - er forpligtet til at offentliggøre oplysningerne, om dem der har brugsretten til et .dk-domænenavn. I lovens paragraf 18 står der helt præcist, at vi skal gøre navn, adresse og telefonnummer offentligt tilgængelige, medmindre registranten har navne- og adressebeskyttelse. Og når man har en retlig forpligtelse, så blander GDPR sig ikke.

Derfor bliver vi ved med at offentliggøre oplysningerne - til gavn og glæde for dem, der har brug for at vide, hvem der står bag et domænenavn. Og det er uanset, om det er fordi, man vil beskytte sit brand, skal efterforske en forbrydelse, lave forskning eller bare skal have styret sin nysgerrighed.

I de fleste andre lande findes der ikke en lov, der forpligter domæneadministratorer til at vise, hvem der står bag registreringen af domænenavne, og derfor vil man i disse lande sandsynligvis se en ændring i WHOIS-databasen, som Statton Hammock skriver.

Så selvom mørket risikerer at sænke sig rundt omkring i verden i andre WHOIS-databaser – så er der altså fortsat lys over den danske.