Dansk lov forhindrer kvinder i at eje deres krop

Kvinders nedfrosne æg bliver destrueret efter fem år, men der er ingen tidsgrænse for nedfrysning af mænds sæd.

»Er det virkelig etisk forsvarligt, at kvinder ifølge dansk lov ikke kan nedfryse deres æg lige så længe de ønsker, mens dette er muligt for mænd?« skriver Thomas Søbirk Petersen. Billeder fra Dansk Fertilitetsklinik. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hvem synes du, der skal bestemme over din krop – du selv eller staten?

Jeg tror, at de fleste vil mene, at det skal vi selv. En fundamental etisk rettighed er, at vi ejer os selv, og at vi kan gøre med vores krop, hvad vi vil, bare vi ikke skader andre.

Vi bør bekæmpe, at andre tager ejerskab over vores krop. Et eksempel på, at selvbestemmelsesretten bliver krænket, finder vi i dansk lov om assisteret reproduktion.

Ifølge loven kan mænd nedfryse deres sæd lige så længe, de ønsker – også efter deres død (§23, stk. 5) – mens det er strafbart at nedfryse kvinders æg i mere end fem år (§15). Straffen er ifølge lovens §29 op til fire måneders fængsel. En straf for at hjælpe kvinder med at bevare nogle af kvindens egne celler.

Thomas Søbirk Petersen Fold sammen
Læs mere

Er det virkelig etisk forsvarligt, at kvinder ifølge dansk lov ikke kan nedfryse deres æg lige så længe, de ønsker, mens dette er muligt for mænd? En forskel der gør, at mænd kan eje deres sæd på ubestemt tid, mens det ikke er muligt for kvinder. En forskel der gør, at mænd har bedre chance for at få børn end kvinder.

Kvinder bør stilles lige med mændene. Både fordi der er gode grunde for en ligestilling mellem kønnene, hvad angår ejerskab af egen krop, og fordi der ingen gode grunde er for denne forskelsbehandling. Desuden kan en lovændring øge chancen for, at børn bliver født med færre alvorlige genetiske sygdomme. Hvis en kvinde nedfryser sine æg som f.eks. 25-årig og igen anvender dem som 40-årig, er risikoen for, at barnet har genetiske sygdomme mindre, da en 25-årig kvindes æg i gennemsnit er mindre disponeret for genetiske sygdomme end hendes æg, når hun er 40 år.

»Den overvejende grund til, at kvinder får børn i en senere alder, er, at mange mænd er ramt af et Peter Pan-syndrom, der gør, at de først ønsker at få børn i 40erne og 50erne.«


Man kan mene, at det er farligere for kvinder at være gravid og føde børn i en senere alder, og at en ændring af loven vil betyde, at flere kvinder får børn i en senere alder, end det er tilfældet i dag. Det er rigtigt, at der er en øget risiko for moderen, hvis man bringer et barn til verden som 40-årig end som 25-årig. Men hvis man som kvinder bliver informeret om disse meget lave risici, er det vel kvinden selv, der skal bestemme, om hun ønsker at få børn? Vi tillader jo, i al almindelighed, kvinder over 40 år at få børn.

Man kan også mene, at staten ikke bør støtte, at kvinder kan få børn i en senere alder, og at kvinders ejerskab over deres kønsceller vil øge sandsynligheden for dette. Jeg er helt på det rene med, at det er sund fornuft at prøve at få børn, mens man som kvinde er i 20erne. For det vil øge chancen for at få de børn, man ønsker at bringe til verden. Men der er mange andre grunde til, at kvinder får børn i en senere alder, end at kvinder udskyder at få børn, fordi det er teknologisk muligt. Det kan være fordi, man har mistet et eller flere børn, eller at man har mistet den kæreste eller ægtefælle, som man gennem mange år troede, man skulle have børn med.

Forskningen viser, at den overvejende grund til, at kvinder får børn i en senere alder, er, at mange mænd er ramt af et Peter Pan-syndrom, der gør, at de først ønsker at få børn i 40erne og 50erne. Da er det ofte for sent for deres jævnaldrende kvinder. Kvinder ønsker at få børn i en tidligere alder, men det er altså ofte mændene, der forhindrer dette.

»At man vil straffe individer, der vil hjælpe kvinder med at bevare deres nedfrosne æg, er svært at forstå i et foregangsland som Danmark.«


Man kan også mene, at det er synd for børnene, når kvinder får børn i en senere alder, fordi børnene har deres mødre i kortere tid end yngre mødre.

Men så længe, der er tale om børn, der har liv, som er værd at leve, er det svært at se, hvorfor det skulle være synd for dem at blive til, eftersom alternativet ville være aldrig at være blevet født. Og – som nævnt før – i nogle tilfælde vil frysning af æg faktisk formindske risikoen for, at børn bliver født med genetiske sygdomme, eftersom denne risiko er mindre, når man bruger unge æg.

At kvinder ifølge dansk lov bliver lagt på is, når det handler om at få børn og selvejerskab, er problematisk. At man vil straffe individer, der vil hjælpe kvinder med at bevare deres nedfrosne æg, er svært at forstå i et foregangsland som Danmark, hvor vi sætter ejerskab over egen krop højt, og hvor vi mener, at kvinder og mænd skal have lige adgang til at få de børn, vi ønsker at bringe til verden. Giv kvinderne en oplagt julegave: lad dem bestemme over deres egen krop, og slet den formynderiske fem års grænse.