Dansk Industri: Forkerte tal - forkert anbefaling af kvindekvoter

Debatten om kvinder i topledelse bygger på et snævert kvindesyn. Andelen af udenlandske kvinder er ikke med i statistikken. De optrådte som intetkøn helt frem til 2015.

ARKIVFOTO Fold sammen
Læs mere
Foto: Bernard Bodo

Berlingske har på det seneste skrevet flere artikler og kommentarer om kvinder i ledelsen af danske virksomheder – eller måske snarere om manglen på samme.

Senest bragte Berlingske Business således 24. november 2016 en større artikel om, at kvindekvoter er vejen frem.

Artiklen dannede også baggrund for, at man i en kommentar postulerede, at kønskvotering skaber grundlag for de bedste bestyrelser.

Det er en vigtig diskussion, som Berlingske rejser om mangfoldighed og god selskabsledelse af danske virksomheder. Den optager danske virksomheder og Dansk Industri meget. Men desværre bygger artikler og kommentarer på forkerte og vildledende fakta.

Erhvervsstyrelsen opgjorde så sent som 15. august 2016, at andelen af kvinder blandt børsnoterede selskabers bestyrelsesmedlemmer er 20,1 pct. Hvis man alene ser på de generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer, er andelen 15,9 pct.

Berlingske skriver i artiklen, at det »Sort på hvidt … for alle børsnoterede selskaber blot er 10,8 pct. af bestyrelsesmedlemmer, der er kvinder«. Her fremgår det ikke, at dette tal fra 2015 kun omfatter generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer, men endnu værre er, at tallet er helt forkert.

Erhvervsstyrelsen regnede nemlig – trods talrige opfordringer fra DI – i 2015 stadig udenlandske kvinder som intetkøn. Det betød med andre ord, at sad der en udenlandsk kvinde i en dansk bestyrelse, fik det ikke andelen af kvinder til at stige.

Kun danske kvinder talte med i den statistik. Erhvervsstyrelsen har heldigvis fået styr på datagrundlaget, og derfor er der ingen grund til at basere sig på de gamle, forkerte tal.

Anledningen til artiklen og lederen i Berlingske Business er et indlæg i Harvard Business Reviews digitale blog (hbr.org) af CBS professor Marie Louise Mors og hendes amerikanske kollega professor Margarethe Wiersema. Forfatterne bygger deres indlæg på, at »Denmark is an outlier. … for all public listed companies that figure (share of women) is just 7,9 %«.

Her burde advarselslamperne blinke – ikke mindst for CBS-professoren, når fakta er, at andelen er 15,9 pct.

Når forfatterne baserer deres argumen­tation på så forkerte data, er det svært at tage alvorligt, at Danmark skulle være en »outlier«.

Indlægget på HBRs digitale blog er i øvrigt baseret på nogle få citater fra anonyme bestyrelsesformænd fra ukendte kilder fra virksomheder i ukendte lande. Det er dette, der i Berlingske Business slås op med en overskrift om »International undersøgelse: Uden kvoter taber kvinderne kampen«. Hvis både CBS professoren og Berlingske havde orienteret sig i offentlig tilgængelig fakta, så skulle overskriften have været: »Kvinder vinder frem i danske bestyrelser«.

Fordobling siden 2008

Andelen af kvinder, som er blevet valgt til ­bestyrelsen på de store selskabers general­forsamlinger, er mere end fordoblet siden 2008, hvor andelen lå på knap 10 pct. Her otte år senere i 2016 er den steget til 26 pct.

Vi har endda set et tydeligt ekstra løft fra 2013 til 2014, efter den nye danske lov om kønssammensætning af selskabernes ledelse trådte i kraft, og udviklingen går ganske stærkt, så det ser ud til, at de store selskaber kommer op på 40 pct. (som er definitionen på ligelig fordeling af kvinder og mænd i loven) inden 2025.

Virksomheder har brug for god selskabsledelse, og danske virksomheder følger tydeligvis anbefalingerne om at tage udgangspunkt i kompetencebehovet for netop deres bestyrelse og søger en mangfoldighed af danske, udenlandske, mandlige og kvindelige bestyrelsesmedlemmer for at øge kvaliteten af arbejdet og samspillet i bestyrelsen.

Højere end EU-gennemsnit

Kønssammensætningen i de største danske selskabers bestyrelser ligger med 27 pct. pænt højere end EU-gennemsnittet på 23 pct. Kvoter er og bliver en forkert vej at gå, og det vil være brandærgerligt for kvinder, mænd og dansk selskabsledelse, hvis den positive udvikling, vi er inde i, skulle erstattes af firkantede, lovbestemte kønsandele, hvorefter virksomhederne kan glemme alt om relevant rekruttering, talentudvikling, kompetencer og mangfoldighed for i stedet blot at leve op til et lovkrav. Men uanset hvilken vej man ­ønsker at gå, er det en fordel at vælge vejen på faktuelt korrekt grundlag.