CSR har bevæget sig fra moralens til kapitalens vogter

Virksomheders arbejde med CSR handler ofte mere om at skabe et bedre image end om værdiskabelse.

Der tales meget om business casen for CSR (samfundsansvar, red.). Ikke desto mindre beskrives værdien af virksomhedernes bæredygtighedsarbejde stadig ofte med et fluffy narrativ, der handler om bedre image og gladere medarbejdere. Der er brug for bedre metoder til at beskrive sammenhængen mellem forretningsmæssig og samfundsmæssig værdiskabelse.

I en tid med lav vækst skal investeringer i bæredygtighed for alvor bevise deres værdi for forretningen. Men mens de CSR-ansvarlige kæmper med at bygge business casen, kigger ledelsen langt efter effekten på bundlinjen.

I virksomhedernes CSR-rapporter beskrives de samfundsmæssige effekter af CSR blandt andet som sundere medarbejdere og mindre CO2-udledning, og den økonomiske effekt som besparelser fra for eksempel energioptimering og lavere sygefravær. Men når det kommer til indtjening, kniber det mere med konkrete resultater.

En del af forklaringen er, at der endnu ikke er etableret en klar forståelse for sammenhængen mellem forretningsmæssig og samfundsmæssig værdiskabelse.

En virksomhed kan for eksempel bidrage positivt gennem uddannelse af medarbejdere eller leverandører. Og den kan have negativ effekt gennem sit vandforbrug. Disse eksternaliteter har altid eksisteret, men de er, med få undtagelser, holdt ude af opgørelsen af virksomhedens værdi.

Årsagen er, at virksomheden typisk ikke betaler for sine negative eksternaliteter i form af for eksempel skatter og afgifter eller får betaling for de positive i form af for eksempel højere prissætning. Og derfor har eksternaliteterne lille eller slet ingen indvirkning på traditionelle drivere af værdiskabelse. I hvert fald ikke endnu. Men det, der var eksternt i går, kan meget vel blive internaliseret i morgen.

En analyse fra KPMG viser, at de eksternaliserede miljøomkostninger for 11 industrier i gennemsnit udgjorde 41 procent af profitten i 2010. Næsten halvdelen af profitten er på spil!

Dagens virksomheder kommer til at opleve en acceleration i internaliseringen af deres eksterne samfundspåvirkning. Regulering, pres fra interessenter og ændrede markedsvilkår er de primære kræfter, der vil drive omkostningerne tilbage i virksomheden. En eksternalitet som for eksempel CO2-udledning er allerede reguleret, og flere vil følge. Derfor er der brug for en solid metode til at kvantificere virksomhedens eksternaliteter og vurdere sandsynligheden for, at de vil påvirke den fremtidige indtjening og risikoprofil. Tre trin kan give virksomhederne overblik.

Første skridt er at sætte kroner og øre på de positive og negative samfundseffekter. Herved kan man tegne et billede af virksomhedens »sande« indtjening, hvor eksternaliteterne optræder side om side med de finansielle indtægter og udgifter. Næste trin er en risikoanalyse, der vurderer sandsynligheden for, at eksternaliteterne over tid vil blive internaliseret. Internalisering kan udgøre en risiko i form af lavere indtjening eller øgede omkostninger, men det kan også byde på muligheder. Især hvis virksomheden er på forkant med udviklingen.

Det sidste trin er at prioritere aktiviteter, der skaber maksimal værdi – både for virksomheden og samfundet. Og så er vi tilbage ved business casen. For metoden giver ledelsen et grundlag for at vurdere: Hvor stor er risikoen for internalisering? Hvordan kan man mindske de negative effekter og øge de positive? Hvor stor værdi kan en konkret investering skabe? De virksomheder, der formår at praktisere de tre trin vil bevæge sig væk fra en forældet tankegang, hvor CSR kun handler om at overholde politikker og rapportere om det. En bedre forståelse forsammenhængene mellem forretningsmæssige og samfundsmæssig værdiskabelse er således et skridt på vejen til, at CSR bliver kapitalens vogter, ikke kun moralens.