Cepos: Der er basis for »århundredets skattereform«

Økonomi. Der er luft i den offentlige økonomi til at indføre blandt andet flad skat på 40 pct. og at nedsætte selskabsskatten og aktionærskatten.

Med udgangspunkt i et solidt råderum vil der være mulighed for helt at fjerne registrerings­afgiften. Arkivfoto: Focke Strangmann/EPA Fold sammen
Læs mere

Statsminister Lars Løkke Rasmussen har meddelt, at regeringen efter sommerferien vil fremlægge en skattereform.

Den gode nyhed er, at regeringen har et historisk stort råderum på 37 mia. kr. til enten lavere skatter eller højere offentlige udgifter frem mod 2025 samtidig med, at der er sunde offentlige finanser.

De offentlige finanser er faktisk overholdbare svarende til 0,7 pct. af BNP. Det betyder, at skattetrykket kan sænkes med 0,7 pct. af BNP (14 mia. kr.) samtidig med, at der er finansiering til de fremtidige udgiftsforpligtelser (folkepension, ældrepleje, sundhed). Når regeringen er i denne »lykkelige« situation, skyldes det, at der efter finanskrisen er gennemført betydelige reformer (tilbagetrækningsreform, dagpenge­reform, offentlig nulvækst mv.). Det er disse reformer – gennemført af Løkke i årene 2009-2011, der har skabt de holdbare offentlige finanser samt et råderum.

Hvis Folketinget ønsker det, kan der gennemføres en »århundredets skattereform«. Hvis man f.eks. forestiller sig, at politikerne prioriterer at bruge hele råderummet på 37 mia. kr. på at sænke skattetrykket, kunne man:

1) få en flad skat på 40 pct.

2) afskaffe registreringsafgiften

3) nedsætte selskabsskatten fra 22 til 12 pct.

4) nedsætte aktionærskatten fra 42 til 30 pct.,

5) sænke afgifter på øl, vin og spiritus. Forslagene vil løfte BNP med 45 mia. kr.

En marginalskat på 40 pct. vil gøre det mere attraktivt at arbejde flere timer og mere produktivt. Desuden bliver det nemmere at tiltrække dygtige udlændinge til det danske arbejdsmarked. En marginalskat på 40 pct. ville være lavere end i USA, Storbritannien, Tyskland og på niveau med Schweiz.

En selskabsskat på 12 pct. vil være blandt de laveste i OECD og lavere end i Irland, der gennem mange år har tiltrukket mange udenlandske selskaber som følge af en selskabsskat på 12,5 pct. Theresa May i Storbritannien og Donald Trump i USA har begge signaleret, at de vil sænke selskabsskatten markant. Det vil sætte yderligere fart i skattekonkurrencen. Den lavere selskabsskat vil gøre det mere attraktivt for danske virksomheder at investere i nye maskiner, teknologi og forskning, hvilket vil øge produktiviteten.

En reduktion i aktieskatten fra 42 til 30 pct. vil gøre det nemmere for små og mellemstore virksomheder at tiltrække aktiekapital til nye investeringer i maskiner, teknologi mv. Danmark har med 42 pct. en af de højeste aktieskatter i OECD. I Sverige udgør den 30 pct.

Man hører ofte i debatten, at det er mange »pligtopgaver« for regeringen, der vil lægge beslag på råderummet. Her skal man huske, at det er regeringen, der bestemmer, hvad der skal prioriteres, og hvad der er »pligt­opgaver«.

Noget af det, der nævnes som pligtopgaver, er øgede forsvarsudgifter. Her nævnte statsministeren på Cepos’ vækstkonference et beløb på to mia. kr. En anden såkaldt pligtopgave er den nye boligskattepakke.

Ifølge Finansministeriet vil den i 2025 lægge beslag på en mia. kr. af råderummet. Lægges disse pligtopgaver til grund, er der fortsat et råderum på 34 mia. kr. For de penge kan man få en flad skat på 40 pct., en selskabsskat på 12 pct. og en afvikling af registreringsafgiften. Uanset hvordan man vender og drejer det, har regeringen et betydeligt råderum. Regeringens opgave er at prioritere, hvordan råderummet skal anvendes.