Carsten Jensens usandheder

Kommentar: Ved at trække Hitler-kortet håber man, at man på bedste inkvisitorisk vis kan udelukke de argumenter, man ikke kan lide for på den måde at undgå den almindelige demokratiske diskussion

Foto: Benita Marcussen

Kære Carsten Jensen. Du omtalte mig i søndagsinterviewet 6. juli som »humbugmageren Bjørn Lomborg. Vi taler her om miljødebattens svar på David Irving, holocaustbenægteren, som påstår, at Auschwitz aldrig har fundet sted. Det samme påstod Lomborg om global opvarmning. I et stykke tid i hvert fald.«

Det er simpelthen usandt, at jeg skulle have hævdet, at global opvarmning ikke har fundet sted. Allerede de første kronikker i Politiken i begyndelsen af 1998 diskuterede ikke, om drivhuseffekten var sand, men hvor meget den ville betyde: »Der er gode teoretiske grunde til at CO2 kan påvirke vores klima, men hvor meget er et helt åbent spørgsmål,« hvilket også var udgangspunktet i bogen Verdens sande tilstand fra september 1998 (p227). I min engelske bog The Skeptical Environmentalist fra 2001 skrev jeg klart: »This chapter accepts the reality of man-made global warming« (p259). I min bog Cool It, også oversat til dansk, står: »Den globale opvarmning eksisterer og er menneskeskabt« (p. 10).

Sammenligningen med holocaust-benægtelse er ikke bare usand, men også uacceptabel. Ved at trække Hitler-kortet håber man, at man på bedste inkvisitorisk vis kan udelukke de argumenter, man ikke kan lide for på den måde at undgå den almindelige demokratiske diskussion. Jeg kender dig ikke, Carsten, men jeg formoder, at du ønsker at gøre godt for verden. Lad mig derfor prøve at forklare dig, hvorfor mine råd er så anderledes fra trenden, og hvorfor de er afgørende at høre, hvis vi rent faktisk vil gøre godt.

Ja, udledningen af CO2 fra afbrændingen af fossile brændsler medfører global opvarmning. Men det betyder ikke, at alle de katastrofe-scenarier, du hører, er sande eller endog realistiske.

Se f.eks. på spørgsmålet om havniveau-stigning. Al Gore siger 6 meter. Hans videnskabsrådgiver, Jim Hansen, taler om 24 meter. Men det har ingen relation til, hvad de tusinder af videnskabsfolk i FNs Klimapanel fortæller os. De siger, at havniveauet frem til år 2100 vil stige med mellem 18 og 59 centimeter. Er dette civilisationens undergang? Næppe. Over de sidste 150 år steg havet omkring 30 centimeter, og dette er knap blevet bemærket i historieskrivningen.

Men mange siger, at det kan blive meget værre. Men nej, vi har satellitmålinger tilbage til 1992, og de viser klart en meget stabil havniveau-stigning på omkring 3,2 millimeter årligt (altså 32 cm på 100 år). Faktisk er havniveauet faldet de sidste to år.

Men vi hører ikke bare skræmmende ensidige skræmme-historier. De løsninger, vi bliver præsenteret for, består typisk i at sige, at vi skal skære massivt i vores CO2-udledninger. Problemet er, at løfterne er både urealistiske og utroligt ineffektive.

Mange politikere lover, at vi skal skære vores CO2-udslip med 50% eller mere i 2050. Mange, som f.eks. Obama, går endnu videre og lover reduktioner på 80% eller mere. Nu er det selvfølgelig billigt at love, hvad der skal ske længe efter, man ikke kan genvælges. Men det er også helt urealistisk. Der er kun få lande, der i dag lever op til en reduktion på 80% af verdens udledning – blandt andet Somalia.

Og de løsninger, som europæiske nationer lægger op til, er fantastisk dyre og endnu værre: de vil gøre overordentligt lidt godt. Danmark ønsker at reducere vores CO2-udslip ved at øge vedvarende energi til 30%. Beregninger fra Skatte-, Finans- og Transport- og Energiministeriet viser, at den samlede omkostning vil være 19 milliarder kroner årligt. Og hvad får vi for det?

Hvis vi fastholder denne reduktion hen over århundredet, betyder det, at Danmark udsætter den globale opvarmning med omkring fem døgn om 100 år. De bedste økonomiske vurderinger viser, at netto-effekten vil være, at hver dansker vil gøre 17 kroner godt i verden ved en anelse reduceret klimaeffekt – men betale 3.800 kroner mere om året. Er det en god idé?

Selvfølgelig skal vi tackle global opvarmning, men dette opnår vi kun ved at investere i at skabe langt billigere energi-teknologier. At sætte de nuværende, ineffektive solceller op får os muligvis til at føle os godt tilpas, men det gør meget lidt godt til overordentligt mange penge. I stedet bør vi massivt investere i forskning og udvikling for bedre solceller, der kan konkurrere med fossile brændstoffer om 20-40 år. Det vil gøre godt, og det var også konklusionen fra nogle af verdens topøkonomer i Copenhagen Consensus 2008.

Så, kære Carsten, det er baggrunden for mine pointer. Ikke at benægte, men netop få os til at fokusere på, hvad der er fakta, og hvor vi kan gøre mest godt. I sidste ende handler det om, hvordan vi kan skabe en bedre verden. Jeg tror Copenhagen Consensus og kloge investeringer viser vejen. Og det er i alt fald sikkert, at en skråsikker holocaust-affejning ikke gør det.