Byd de globale unge danske talenter velkommen hjem

Danmarks velstand består af investeringer i uddannelse, forskning og innovation, men også i landets internationale samarbejde og udsyn.

Foto fra Iris.
Læs mere
Fold sammen

Danmark vil i de kommende år opleve øget konkurrence fra resten af verden i kampen om at tiltrække arbejdskraft. En undersøgelse fra Boston Consulting Group viser, at langt størstedelen af verdens lande i 2030 – med få undtagelser som Indien og Indonesien – vil opleve en voldsom mangel på arbejdskraft.

Dansk Industri har i sin undersøgelse Lokalt Erhvervsklima 2016 blandt medlemsvirksomhederne kortlagt, at mere end hver tredje danske virksomhed allerede nu oplever ikke at kunne rekruttere den ønskede arbejdskraft.

Danmark står dermed overfor en udfordring – en stor udfordring, hvis vi altså ønsker, at Danmark i lighed med i dag fortsat skal forblive et velfærdssamfund. Vores nuværende velstand skyldes investeringer i uddannelse, forskning og innovation, men også landets internationale samarbejde og udsyn – noget mange danske virksomheder og organisationer oplever vigtigheden af på daglig basis. Derfor er det også positivt, at den nye regering har sat globaliseringen på dagsordenen sammen med tiltrækningen af udenlandske unge, der kan og vil lære noget, udvikle noget og skabe noget.

Vi må og skal nytænke, og det er her nødvendigt at sætte Danmark lidt i perspektiv: I Boston Consulting Groups markedsundersøgelse Decoding Global Talent oktober 2014 svarede 203.000 respondenter fra 73 lande bl.a. på, hvilke fem byer de finder mest attraktive som arbejdssted uden for eget land. Top 3 er henholdsvis London, New York og Paris, mens København desværre først kommer ind på en 28. plads! Både Stockholm (19) og Oslo (22) er mere attraktive end København.

Udover fokus på at tiltrække og fastholde udenlandske unge, er der et presserende behov for at fokusere på danske talenter, som befinder sig i udlandet. Vi finder det bydende nødvendigt at appellere til, at vi i Danmark ikke længere siger »nej tak« til vores internationale danske unge i andre lande, der gerne vil videreuddanne sig i deres fædreland. For, ja, til trods for, at mange af disse unge besidder en udpræget global baggrund i kraft af eksempelvis deres forældres udstationering for en dansk virksomhed, så er deres tilknytning til Danmark typisk stadig stærk, de er født med dansk DNA!

Netop disse unge er karakteriseret ved at have en usædvanlig stor mellemfolkelig forståelse, at være omstillingsparate og have erfaringer med at begå sig i mange og vidt forskellige kulturer.

Desværre er der ofte en opfattelse af, at udlandsdanskere ikke bidrager til Danmark. Men faktisk har danskere bosat uden for rigets grænser stor veneration for Danmark. Undersøgelsen »UdlandsDanmark – en overset guldmine?«, som Danes Worldwide og Copenhagen Goodwill Ambassadors foretog blandt danskere i 61 lande I sommeren 2016 (og omtalt i Berlingske 19. oktober), viser, at otte ud af ti udlandsdanskere ønsker at give noget igen til deres fædreland. 31 pct. betaler skat i Danmark, og 80 pct. promoverer ude i verden Danmark som et godt land at arbejde i, 89 pct. som et godt land at studere i, og for 94 pct. vedkommende fremhæver de Danmark som en dejlig turistdestination.

Men danskerne i udlandet udtrykker også i størrelsesordenen tre ud af fire, at Danmark hverken gør tilstrækkeligt for at bruge disse internationale borgeres ressourcer eller i det hele taget fastholde dem til Danmark. De efterlyser kort sagt en reel interesse fra Danmark.

Vi finder det uhensigtsmæssigt, at udlandsdanskernes tilbageflytning til Danmark reguleres af Ministeriet for Udlændinge og Integration. I praksis betyder det, at denne gruppe danskere lovgivningsmæssigt i deres eget fædreland sidestilles med flygtninge (eksempelvis sager om dansk statsborgerskab). Men for de unge udlandsdanskere er dette ikke den eneste hindring for et studie- og arbejdsliv i Danmark.

Mange af disse unge har gode internationale eksamener fra anerkendte International Baccalaureate-skoler (IB) med karaktergennemsnit over middel.

Uretfærdige karakterer

Men når de søger optagelse på videregående studier i Danmark, bliver Danmarks konvertering af deres karakterer til den danske skala uretfærdigt nedskrevet og har den for Danmark negative konsekvens, at vi i mange tilfælde helt fravælges som uddannelsesland til fordel for bl.a. University of Oxford, Harvard University og École Polytechnique. Institutioner, som meget gerne optager elever fra IB-skoler, der er en global grundskole med afsluttende studentereksamen og som vinder frem i verdens storbyer og også i Danmark.

Nedkonvertering af IB-karakterer betyder, at Danmarks muligheder for på sigt at tiltrække disse unge mennesker til det danske arbejdsmarked forringes ganske betragtelig.

Uddannelses-og Forskningsministeriets opgørelse for studenteroptaget på videregående uddannelser i 2014 bekræfter, at der er et problem: 75 pct. af eleverne fra danske gymnasiale uddannelser optages. Til sammenligning optages kun cirka 52 pct. af ansøgerne, der har en IB-eksamen.

Blandt de optagede IB-studerende kommer hele 75 pct. fra IB-skoler i Danmark, mens blot 25 pct. har deres eksamen fra udenlandske IB-skoler. Med andre ord er det især de globale veluddannede unge udlandsdanskere, som vi ikke formår at tiltrække.

Vi håber meget, at det tværministerielle udvalg, der p.t. evaluerer IB-studierne og -eksamener, har dette for øje og opfordrer til, at det offentlige Danmark endegyldigt gør op med den hidtidige karakternedkonvertering af internationale uddannelser. For der er ingen tvivl om, at London, New York og Paris byder de globale unge danske talenter meget velkomne – både på videregående uddannelser og efterfølgende i landenes arbejdsstyrke.