Bugnende pengetanke klar med milliarder

En række af Danmarks store erhvervsdrivende fonde er klar til at bryde nyt land - medvirken til udvikling af velfærdssamfundet. Fondenes penge mistænkeliggøres ikke længere, men er nu et aktivt, velkomment supplement til offentlige penge

Tegning: Bob Katzenelson Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Revolutioner er normalt ikke noget, man forbinder med fondsverdenen. Den verden leder mere tankerne hen på spindelvæv, lukkede møder med ældre mænd i cigartunge mahogniværelser og en verden, der står stille. Og sandt er det da også, at netop fondsverdenen stod stille i ganske lang tid, men lige så sandt er det også, at denne tidligere lukkede verden i de seneste fem-ti år har oplevet noget af en revolution.

Fondene bugner af penge, nye folk er kommet til, og nye tanker er kommet til. De erhvervsdrivende fonde har fået et gedigent comeback i den nye, moderne verden som en effektiv, aktiv ejer af de største danske virksomheder. En række af landets største fonde har smidt mistilliden til omverdenen over bord, lukket op og inviteret offentligheden inden for. Ud fra devisen; vi har ikke noget at skjule, tværtimod, vi er ganske stolte af at være en del af det danske samfund, stolte over at kunne bidrage med penge til nogle af de ting, som staten og offentligheden i øvrigt ikke har råd til.

Det skal præciseres, at fondene ikke er sat i verden for at fylde huller, hvor de offentlige finanser ikke rækker. Fondene er sat i verden, fordi ejeren, typisk stifteren af virksomheden, har villet noget ganske særligt med det afkast, som de pågældende virksomheder igennem årene har kanaliseret op i ejerfondene. Så det er stifters vilje, der styrer fondene og dermed uddelingerne fra fondene. Selv om stifters vilje således er grundfæstet i fundatsen, kan den nuværende fondsledelse dog godt modernisere fonden og nytænke strategien med uddelinger. Som A.P. Møller Fonden netop har vist med donationen på en mia. kr. til folkeskolen. Og meget, meget mere er på vej fra fondsverdenen.

I takt med de enorme kapitalophobninger i ejerfondene har det også været nødvendigt for fondene og disses bestyrelser at tænke nye tanker. En række fonde arbejder således netop i disse måneder med store strategiprocesser. Man kan også sige, at fondsarbejdet er blevet eller ved at blive professionaliseret.

Internationalt tales der om den såkaldte »katalytiske filantropi«, som også er ved at vinde indpas i Danmark. Det betyder – i korthed – at disse pengedonationer fra fondene ikke bare er en mæcens passive uddeling af en pose penge, men finansiering af og investering i betydelige satsninger, som skal være med til at skabe forandringer i samfundet. Så mærk dig det hotteste buzz-word i fondsverdenen lige nu: katalytisk filantropi.

Filantropi i USA opfattes anderledes end filantropi i Danmark. I USA har man tradition for, at rige mennesker, fonde og virksomheder giver tilbage til samfundet. I Danmmark derimod har vi været vant til, at samfundsudgifterne og samfundsansvaret er finansieret over skattebilletten. Men med pres på velfærdssamfundet og mangel på finansiering til at vedligeholde og udbygge velfærdssamfundet er filantropi i Danmark også kommet mere og mere på dagsordenen, og senest altså denne katalytiske filantropi.

Samlet set er der tusindvis af fonde og foreninger i Danmark. De store og større erhvervsdrivende fonde er karakteriseret ved, at den største del af kapitalen er bundet i ejerskabet af den pågældende virksomhed og en mindre del kommer til udbetaling fra fondene i form af almennyttige uddelinger.

Fonde som Novo Nordisk Fonden, Carlsberg Fondet, A.P. Møller Fonden, Tryg Fonden, Hempel Fonden, Egmont Fonden, Velux Fonden og så videre og så videre. Den samlede, oparbejdede formue i fondene er skønsmæssigt 450 mia. kr. – vurderet i den seneste Fondsanalyse 2013 fra konsulenthuset Kraft & Partners. Et konservativt skøn.

I denne 2013-analyse er der fokuseret på de 45 største og vigtigste fonde, og disse alene sidder på en formue på 256 mia. kr. (2011-tal). Fondsformuen bliver ikke mindre fremover, tværtimod, den stiger og stiger.

Det skal dog understreges, at man ikke umiddelbart kan tage formuen og så forvente en uddelingsprocent på eksempelvis fem procent af hele formuen. En meget stor del er nemlig bundet i ejerskabet af virksomheden, og det er således »kun« udbytterne fra virksomheden samt fondens eget afkast, der kan uddeles.

I disse måneder pudses de sidste detaljer af i forbindelse med fremtidens regulering af erhvervsdrivende fonde. Altså en ny, justeret lovgivning, som baserer sig på en statsfinansieret rapport om fondene, der kom i december 2012.

Fondene har langt hen ad vejen fået det, som de ønskede det. Nemlig en ajourføring af fondslovgivningen uden markante stramninger og indgreb. Overordnet handler det om, at fondene skal forny sig, åbne op og professionalisere fondsledelserne, men det sker på et frivilligt grundlag. Det vil sige et kodeks med anbefalinger og altså ikke snærende lovgivning. Dog må det formodes, at erhvervsstyrelsen, som er offentlighedens tilsyn med fondene, fremover holder et mere vågent øje med fondsforvaltningen.

Fondsarbejde og fondsledelse kræver også fremover en udstrakt grad af selvjustits. Der er ingen ejere til at holde fondene i ørene. Igennem årene har der i enkelte fonde været nogle skæverter. Blot for at nævne et par enkelte; Plum-fonden, Poul Due Jensen’s Fond, Aage V. Jensen Fonden med flere, som blandt andet har handlet om omkostningerne i disse fonde. Men i langt de fleste tilfælde har fondene ikke noget at skamme sig over. Tværtimod er de et aktiv for Danmark.

Fondene er bragt frem i forreste række, der hvor de hører hjemme.