Brexit kan knække logistikkæderne

Selv om forhandingerne mellem EU og briterne ender med en omfattende frihandelsaftale, vil gods­trans­port­en til og fra Storbritannien ikke kunne glide så let som i dag.

En valgplakat nær den usynlige grænse mellem Irland og Nordirland opfordrede sidste år til at blive i EU. Foto: Paul Faith/AFP Fold sammen
Læs mere

Siden flertallet af de britiske vælgere for lidt over 12 måneder siden stemte for et farvel til EU, har den del af erhvervslivet, som jeg repræsenterer, med god grund været i tvivl om, hvad der ville komme ud af det – og hvornår.

Storbritannien er Danmarks fjerdestørste eksportmarked. De fremtidige relationer mellem EU og Storbritannien vil få stor betydning for omfanget af samhandlen med Storbritannien.

Det vil få konsekvenser for virksomhedernes konkurrencekraft på begge sider af Den Engelske Kanal. Betydning får det også for den britiske økonomi – og måske også for andre landes – samt for efterspørgslen efter transport af gods ind og ud af Storbritannien. På den måde får det også en afsmittende effekt for speditionsvirksomhederne i Danmark, der jo i stort omfang er transportarkitekter for bl.a. eksporterhvervene.

Brexit sætter fokus på, at logistik og transport er hjælpediscipliner til handel. ­

På en lidt ubehagelig måde sætter det også spotlight på, at en stigning eller et fald på én procent i det udførte godstransportarbejde som hovedregel fører til en stigning eller et fald på mindst halvanden procent i samfundsøkonomien. Godstransport er en god indikator på vækst – eller det modsatte.

På nuværende tidspunkt er der ingen, der ved, om det ender med en hård Brexit, hvor Storbritannien kapper navlestrengen til EUs indre marked og toldunion. Eller om for­­­handlingerne fører til en blødere variant, hvor Storbritannien i et vist omfang fortsat kan nyde godt af fælles­skabets fordele.

Om det bliver den ene eller anden udgang, får betydning for Danmarks samhandel med Storbritannien.

For ganske nylig har den britiske premierminister, Theresa May, indgået en aftale med det nordirske parti DUP (Democratic Unionist Party). Dermed får DUP indflydelse på kursen i forhandlingerne med EU.

DUP ønsker en blødere variant af Brexit, hvor Storbritannien ikke skal slippe taget i livlinen over til det indre marked og EU-toldunionen, hvilket Theresa May ellers havde lagt op til. Men der er stadig usikkerhed om det – og det vil der formentlig være et godt stykke tid endnu. Ingen kan vide sig helt sikker, før skilsmisseforhandlingerne med EU er afsluttet.

Som repræsentant for en branche, der er dybt afhængig af, hvad der sker uden for Danmarks grænser, bliver jeg som udgangspunkt nødt til at sige, at en så fundamental usikkerhed om de fremtidige samhandels- og forretningsbetingelser på et så stort marked som det britiske aldrig er godt.

Rigtig skidt bliver det, hvis man tager det helt bogstaveligt, at der skal indgås en eller anden form for meningsfuld aftale mellem Storbritannien og EU inden udgangen af marts 2019, præcis 24 måneder efter afleveringen af den britiske skilsmisse­begæring i Bruxelles 29. marts 2017.

Det er vores vurdering, at hvis Stor­britannien bliver en selvstændig toldzone som konsekvens af Brexit, vil det føre til længere transittider på gods ind og ud af zonen med to-fire dage.

Ender det med en blød Brexit og en omfattende britisk frihandelsaftale med EU, vil godstransporten til og fra Storbritannien ikke kunne glide så nemt som i dag. Får Storbritannien en EFTA-lignende aftale med EU, sådan som f.eks. Schweiz og Norge har, kræves der en vis form for deklarering af gods.

Skal godset og logistikken stå stille to-fire dage i forbindelse med passage af den britiske grænse, knækker logistikkæderne og transportkorridorerne. Ender det med en EFTA-lignende aftale, bliver konsekvenserne ikke helt så vidtgående.

Med udsigt til den oprindeligt hårde Brexit-linje beregnede OECD, at Stor­britanniens samlede BNP ville falde med intet mindre end fem procent frem til 2030.

Selv nu kun 12 måneder efter Brexit-­afstemningen er der små tegn på, at vi nu ser forstadier til det forventede BNP-fald.

Aktuelle tal viser, at de økonomiske udsigter for Storbritannien ikke er opløftende: I 2016 var realvæksten i det britiske BNP 1,8 procent. Konsensusskønnene for 2017 og 2018 er henholdsvis 1,7 procent og 1,4 procent. Fortsætter denne tendens, nærmer vi os egentlig minusvækst, sådan som OECD har forudset.

Hvis dette bliver tilfældet, må det forventes, at mængden af transportopgaver vil falde, fordi der vil være faldende efterspørgsel efter de varer, der skal transporteres ud og ind af Storbritannien. Dermed er den negative vækstspiral sat i gang!

Meget skal falde på plads i løbet af meget kort tid, og det er ikke nødvendigvis det bedste grundlag for at finde frem til, hvad der er bedst for et EU uden Storbritannien – og for Storbritannien selv.

Betyder Brexit, at der kommer stive led i logistikkæderne ind og ud af Storbritannien, kan det få hjulene til at snurre langsommere. Så gælder det om at finde smøreolien frem – eller i værste fald skifte de stive led ud – sådan at smidighed og tempo bliver genskabt.

Værktøjskassen er sat frem til de politiske håndværkere, og der skal nok både bruges olie og hammer for at komme i mål!

Martin Aabak, direktør, Danske Speditører. Foto: PR Fold sammen
Læs mere