Boligmarkedet har ikke brug for dommedagsbasuner

Synspunkt. Boligejere er blevet klogere end i 2008. De er ekstra robuste – og de køber bolig for at blive boende.

Vi bor i gennemsnit 14 år i samme bolig, før vi sælger den. Arkivfoto: Erik Refner Fold sammen
Læs mere

Der er alt andet lige sjovere at være boligsælger og for den sags skyld også boligkøber nu end for ti år siden. Og ikke så underligt er det også en del mere muntert at være ejendomsmægler.

For det går godt, men spørgsmålet er, om det går for godt. I hvert fald lufter flere toneangivende boligøkonomer med en vis regelmæssighed deres bekymringer i medierne. De mener, at vi kan stå over for en mulig boligboble. Dette frygtindgydende monster, der kan ødelægge samfunds- og husholdningsøkonomier.

Men er vi dér, hvor vi skal være bekym­rede? På en måde er vi, der har oplevet finanskrisen, vel altid dér, men spørgsmålet er, om vi skal holde bekymringerne for os selv, eller om vi skal udbasunere dem i offentligheden.

Slår man boligboble op i en ordbog, står der, at en boligboble er en uholdbar kraftig øgning af boligpriserne. En boligboble er kendetegnet ved, at priserne på ejendom er løsrevet fra den økonomiske udvikling i samfundet og er drevet af spekulation.

Spekulationen medfører stigende priser, der får flere til at købe, og som derfor medfører endnu højere priser.

Når vi hver dag møder danskerne på boligmarkedet, er der en ting, der falder særligt i øjnene, og det er, at folk i dag, i modsætning til tiden op til finanskrisen, handler bolig, fordi de har tænkt sig at bo i dem. For en længere periode.

Ergo oplever vi ikke, at boligmarkedet er drevet af spekulation, forstået som at folk køber med henblik på den hurtige gevinst. Det gør kun de færreste lykkeriddere, der nok altid vil være der.

Vi bor i gennemsnit 14 år i samme bolig, før vi sælger den. Måske er tiderne blevet lidt kortere med årene, fordi skilsmisseraten stiger og fordi vi i højere grad end tidligere er parate til at flytte efter vores job. Men intet tyder på, at vi gambler, når vi køber bolig. Og det er ret positivt.

Samtidig er vi siden hine sorte dage i 2008 blevet langt mere opmærksomme på, at vi som boligejere skal være ekstra robuste, kravene til at låne penge er blevet skærpet, hvilket mange nyslåede boligejere kan bekræfte. Og det er alt andet lige også ret positivt.

Både renten og ledigheden er lav, så det er også værd at glæde sig over. Men sådan vil det givetvis ikke blive ved at være, hvis vi anlægger et historisk blik. Og det ved både boligejerne og de, som låner penge til dem.

Boligmarkedet er nu cirka på niveau med tiden op til krisen. Det gælder priser, liggetider og afslag i pris. Mere eller mindre. Men der er også gået næsten ti år, så udviklingen er vel ikke så overraskende.

Ja, det går stærkt i disse måneder, især på det københavnske ejerlejlighedsmarked, men det skyldes ikke kun opsvinget og den lave rente.

Det skyldes også den helt elementære mangel på lejligheder. Der mangler simpelthen lejligheder, især mindre lejligheder til den store gruppe af københavnere og kommende københavnere.

Så ud over at være ekstra opmærksom på at folk ikke kaster sig ud i dristige boligkøb, bør man måske hellere arbejde på, at der bliver bygget flere af de boliger, der er reel efterspørgsel på. Uanset om de kan lejes eller ejes.

Det er fint at advare, når man ser farer på sin vej, men man skal også huske på, at bombastiske udmeldinger har indflydelse på folks adfærd, og der er vel ingen grund til at gøre folk bekymrede over en særlig adfærd, når de ikke engang har den.