Boeing-aftale varsler nye tider

Hvordan kan én og samme dag være både festdag og en dag fyldt med sorg? Spørg på Boeing-fabrikkerne i staten Washington i USA, hvor fredag var en sådan.

Medarbejderne sagde farvel til gamle overenskomster, hvilket betyder lavere løn, stop for pensionsaftaler og et farvel til retten til at strejke helt frem til 2024. Fold sammen
Læs mere
Foto: PAUL J. RICHARDS
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Årsagen var offentliggørelsen af afstemningsresultatet fra medlemmerne International Association of Machinists (IAM), der skulle sige ja eller nej til en ny løn- og pensionsaftale med arbejdsigveren Boeing. Svaret blev et knebent ja – med 51 pct. for og 49 pct. af stemmerne imod – og det var dét resultat, der gav både glæde og sorg blandt de tusinder af ansatte i Boeing.

For med deres ja sikrede medlemmerne, at Boeing med stor sandsynlighed nu vil bygge en af fremtidens fly, model 777X i Washington og etablere en ny avanceret fabrik til produktion af kompositvinger. Men samtidig sagde medarbejderne farvel til gamle overenskomster, hvilket betyder lavere løn, stop for pensionsaftaler og et farvel til retten til at strejke helt frem til 2024.

Kampen om, hvor model 777X skulle bygges, har kørt i måneder, ja nærmest år. Boeing, der kører med massive milliardoverskud, har ønsket at sænke omkostningerne og få ryddet op i nogle af de aftaler, som medarbejderne vandt i »de gode gamle dage«, hvor konkurrencen i flyindustrien ikke var så global som nu. Det har fået staten Washington til at give massive skattelettelser til Boeing – og nu har medarbejderne altså også sagt ja til de nye dårligere løn- og pensionsforhold. Dermed slutter Boeing sig til række af amerikanske selskaber, som har kæmpet for at få indført lavere løn, reduceret pensionen og sænket ansvaret for at betale for medarbejdernes sundhedsordninger. Så sent som i sidste uge skrev vi om bilfabrikken Chryslers kamp om noget tilsvarende, og det er en kamp, som gentager sig igen og igen rundt omkring på de amerikanske fabrikker.

Og hvorfor så interessere sig så meget for, hvad der sker i USA? Årsagen er den enkle, at vi allerede nu kan se tegn på, at samme udvikling for alvor vil tage fart i Skandinavien og Danmark de kommende år. Kampen om løn- og arbejdsbetingelser er blevet global, hvilket bl.a. kan ses i flybranchen, hvor SAS som bekendt presses af bl.a. Norwegian og Ryan Air, der bl.a. har hyret udenlandske ansatte og bruger vikarbureauer for at slippe for de klassiske arbejdsgiveransvar. Og det er bare begyndelsen i en tid, hvor det bliver svært at sige stop, når arbejdsmarkedet for alvor bliver globalt.