Bennys bjørnetjeneste

Dansk Erhverv efterlyser forudsigelighed i skatte­politikken og større inddragelse af erhvervslivet ved ændringer af ­lovgivningen. Begge dele blev trådt under fode forrige torsdag.

Dansk Erhverv mener, at skatteminister Benny Engelbrecht (S) og hans embedsværk har gjort erhvervslivet en bjørnetjeneste. Foto: Liselotte Sabroe
Læs mere
Fold sammen

Definitionen af en bjørnetjeneste er en, der vil det gode, men ved sin handling kommer til at gøre mere skade end gavn. Og nogenlunde sådan kan indgrebet mod formueskatte­kursen i sidste uge betegnes.

Skatteministeriet ophævede i sidste uge formueskattekursen, som har til opgave at værdiansætte aktier i forbindelse med generations­skifte i familieejede virksomheder. Den slags virksomheder har vi som bekendt en del af i Danmark. Formueskatte­kursen er nok ikke perfekt, der vil være situationer, hvor værdiansættelsen bliver sat for højt og situationer, hvor den bliver sat for lavt, men som på alle andre liebhaver­markeder er det svært at værdiansætte objekter, som der kun er få købere til. Dette problem bokser SKAT også selv med i forhold til ejendomme. SKAT mener ikke, at usikkerheden skal komme statskassen til ugunst, men ved at fjerne formueskatte­kursen vil usikker­heden overgå til skatteyderne. Det er rets­sikkerhedsmæssigt problematisk, mener Dansk Erhverv.

Dansk Erhverv efterlyser forudsigelighed i skattepolitikken og større inddragelse af erhvervslivet ved ændringer af skatte­lovgivningen. Begge dele blev desværre eftertrykkeligt trådt under fode i forbindelse med midnatsindgrebet forrige torsdag. Hvor den formueskattekurs, som man i tre årtier og under 15 skatteministre har brugt som en enkel værdiansættelsesmetode ved generations­skifte, blev fjernet med et penne­strøg.

I jagten på skatteål har vi flere gange i de senere år set, at man har benyttet sig af en form for skattemæssigt dynamitfiskeri. Fiskemetoden er effektiv – men desværre ødelæggende for alt liv omkring den, og det samme sker, når man benytter den mod et skattesystem.

Efter mange års dynamit­fiskeri er det danske skattesystem et goldt og ufrugtbart sted, hvor ikke mange investorer har lyst til at efterlade deres penge. For hvornår bliver tæppet trukket væk under den næste velkendte skattepraksis med betegnelsen skatte­hul?

Skattemæssig dynamitfiskeri koster investeringer og dermed arbejdspladser.

Det er på denne baggrund, at Dansk Erhverv i vores nye skattepolitik lægger op til et nybrud og nytænkning. Skatte­politikken skal være erhvervs- og investor­venlig. Dette betyder ikke, at man skal acceptere skatte­snyd og skattehuller, men det betyder, at ændringer i skatte­lovgivningen skal ske med omtanke og med inddragelse af erhvervs­livet, da det er dem, der som subjekter for lovgivningen kan mærke, hvor ondt et indgreb vil gøre. Rettidig inddragelse af erhvervslivet kan være med til at tilpasse indgrebet, så det kun rammer snyderne og ikke alle de andre.

Politikerne nikker som regel dydigt, når de bliver gjort opmærksom på vigtigheden af stabile rammevilkår, men når det kommer til den reelle efterlevelse, halter det desværre mere.

Inden for et år har vi således set to indgreb, hvor man har fjernet veletablerede og af skatte­myndighederne godkendt praksis – den ene var indgrebet mod virksomhedsskatteloven i sommer og nu formueskatte­kursen. Begge gange har indgrebet fået betegnelsen hullukning, hvilket har haft den konsekvens, at indgrebet er sket med virkning straks og uden høring. Kort sagt en enkel måde at bypasse den demokratiske proces på.

Unge mennesker misforstår som bekendt ofte udtrykket bjørnetjeneste, idet de tror, at der er tale om en stor tjeneste, og måske er der en risiko for, at man i Skatteministeriet også tror, at man har gjort samfundet og statskassen en stor tjeneste. Det har man ikke. For i forsøget på at lukke et »hul« får man, som så ofte før, samtidig lukket for investeringslysten. Det er en bjørnetjeneste i ordets oprindelige betydning. I modsætning til den oprindelige bjørnetjeneste fra fabel­historien er der heldigvis fortsat mulighed for at omgøre denne, inden den giver varige mén i erhvervslivet.