Bankernes flanke er blottet

Der er en unik mulighed for, at nye aktører kan komme ind på markedet og stjæle kunder fra den etablerede banksektor. Det skyldes, at bankerne har held til at opkræve overrenter i forhold til, hvad både samfundsøkonomien og bankernes indtjening kan bære, lyder konklusionen i en ny analyse.

Finansredaktør Peter Nyholm Jensen gør status på hvor langt Michael er nået med Nykredits problemer. Fold sammen
Læs mere
Foto: Malte Kristiansen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Vi har allerede set nye aktører æde sig ind på bankernes marked – primært erhvervsvirksomheder, der rejser penge uden om bankerne. Men vi har også set udenlandske banker underbyde de danske bankers lånerenter, og der er kommet nye spillere til, der populært sagt kortslutter forbindelsen med bankkunde og investor.

Det er da også interessant, at man problemfrit kan låne til en ny bil til under to pct. i rente hos en bilforhandlers finanseringsselskab, mens det billigste billån i banken ligger på fire pct.

Som privatkunde i banken med et lånebehov er du således udfordret. For så får du lov til at betale ekstra dyrt for at låne. For ikke alene skal du finansiere bankens overskud, du skal også betale for de renter, som banken betaler for meget til dem, der sparer op i banken. Sådan lyder den opsigtsvækkende konklusion i en videnskabelig gennemgang af de danske bankers rentestruktur efter finanskrisen fra lektor Johannes Raaballe fra tidsskriftet Finans/Invest.

Der er tale om en kritisk kulegravning af den danske banksektor, hvor det dokumenteres, at der efter finanskrisen er opstået en ubalance i bankernes måde at drive forretning på. Det meget lave renteniveau er simpelthen ikke slået igennem på bankernes udlån, som vi har set det ske med realkredittens rentetilpasningslån. Det og så en alt for tung omkostningsstruktur gør det kun endnu mere attraktivt for nye aktører at udfordre de danske banker. Til gengæld er de renter, som bankerne tilbyder opsparerne, forblevet oppe på relativt høje niveauer. Bl.a. takket være udenlandske spillere som spanske Santander, som for tiden frister med gode renter på indlån.

Det skaber en række paradokser, som er alvorlige for lånesultne bankkunder, for samfundsøkonomien og ikke mindst for bankerne selv.

De åbenlyse tabere er folk, som er afhængige af at låne i de mindre banker. For hvis analysens konklusioner står til troende, er det markant dyrere at være kunde i en lille bank end i en stor.

Desuden har bankerne haft held til at lade privatkunder betale langt mere for at låne end virksomhedskunder – endda på trods af at bankerne historisk set har tabt langt flere penge på at låne ud til erhvervslivet end til private danskere.

Den primære årsag til situationen er ifølge forskerne, at der er for lidt konkurrence om bankernes privatkunder. Man kunne tro, at situationen ville gavne bankernes aktionærer – men det er i første omgang ikke engang tilfældet. For bankernes omkostninger – filialstruktur og relativt høje lønninger – æder bankernes overskud.

For samfundsøkonomien er situationen heller ikke gavnlig. For situationen motiverer alt andet lige danskerne til at lade pengene trone på bankkontoen, mens de, der har brug for at komme ud på boligmarkedet, bør holde sig væk, medmindre de har en rigtig solid opsparing med sig.