Analyse: Tyrkerne presser NATO - ikke Fogh

Tyrkiet er igen tilbage i centrum i spørgsmålet om Anders Fogh Rasmussens NATO-post, men vurderingen hos den danske statsminister er, at tyrkerne har vigtigere ting for end at blokere for hans kandidatur.

Foto: Keld Navntoft

Den er ikke hjemme endnu, NATO-posten. Sådan er vurderingen hos de danske topfolk, der arbejder for at sikre den danske statsminister Anders Fogh Rasmussen et nyt job. Den er ikke hjemme i dag ej heller var den det i går, og slet ikke i forgårs, selv om Tyrkiets præsident Abdullah Gül ellers roste Fogh i høje vendinger fredag. Men tæt på er det, og den kommer tættere på for hver dag, der går.

Og vurderingen er, at man skal være varsom med at lægge for meget – hvis noget overhovedet – i de forskellige meldinger, der kommer fra Tyrkiet i disse dage. Både de positive fra præsident Gül og de negative fra premierminister Erdogan, der åbenlyst har mere at udsætte på Fogh – Muhammed-sag, den kurdiske ROJ-TV station, der sender fra Danmark og ikke mindst de gamle udtalelser fra Fogh om, at Tyrkiet er en fremmed fugl i EU-sammenhæng – end sin blidere præsident.

Der er valg i Tyrkiet i dag, og også det forhold bringes på banen i forståelsen af tyrkernes iver for at mene noget om Fogh.

Dertil kommer, at Tyrkiet ikke er et NATO-land, som de 26 lande i alliancen er flest. Tyrkiet er et udpræget såkaldt artikel 5-land. Det vil sige et land, som opfatter NATO som en forsvarsalliance med streg under forsvar – hvor det altså er medlemslandenes indre forsvar, der er i højsædet. Det betyder, at tyrkerne ikke har stor interesse i at udvikle den del af NATOs virke, der foregår uden for de 26 medlemslande, for eksempel i Afghanistan.

Ydermere bruger tyrkerne internt i samarbejdet en noget anden forhandlingskultur end den, som de vesteuropæiske lande er vant til. Et eksempel er, at det for tyrkerne ikke er nogen rutinesag, at Frankrig helt uden videre kan beslutte, som den franske præsident Nicolas Sarkozy gjorde for nylig, at bringe Frankrig fuldgyldigt tilbage i alliancen. Tyrkernes svar er her, at Frankrig da må sende en anmodning, som man så må kigge på. Det er ikke ligefrem en holdning, som de vesteuropæiske lande deler til fulde. Her er man bare begejstrede for at få Frankrig helt ind i varmen igen.

Men sådan kører spillet altså på de bonede internationale gulve, og lige nu kan Anders Fogh Rasmussen ikke gøre meget andet end at vente. Ingen lande har meldt klart ud på officielt niveau endnu, om de vil stille med en anden kandidat end Fogh. Og faktisk har Danmark heller ikke endnu officielt meddelt, at Fogh overhovedet er kandidat.

Ganske særpræget er det, at ved de NATO-ambassadørmøder, der holdes om onsdagen, spørger mødelederen, om der er kandidater til generalsekretærposten. Han kigger rundt, ingen svarer. Tavshed og så går mødelederen videre til næste punkt. Sådan var det onsdag i denne uge, og sådan har det været i adskillige uger. Ingen skal have noget klinket. Det værste, der kan ske i dette spil, er at komme for tidligt på banen. Forhandlingerne foregår andre steder.

Den klare forventning – hos Fogh selv og i kredsen omkring ham – er, at der træffes en afgørelse om den næste generalsekretær enten på næste weekends topmøde eller i dagene op til. Men intet er afgjort. Endnu har ingen kandidater officielt meldt sig på banen, og det pointeres endvidere, at der ikke er mange andre end måske lige den danske politiske virkelighed, der har travlt. Stillingen skal først besættes til august, og man kan sagtens vente – i yderste fald frygter de danske topfolk, at beslutningen slet ikke bliver taget på topmødet.

Dog trøster danskerne sig ved det faktum, at meget taler for, at topmødet vil være en kærkommen lejlighed til at vise, at man da trods alt kan enes om at udnævne en ny generalsekretær. Mange andre sager – udvidelse med nye lande eksempelvis – kan være langt vanskeligere at enes om. Og et eller andet skal man enes om, især når USAs præsident Barack Obama for første gang er til møde i kredsen – og meget tyder altså på, at når tyrkerne er færdige med at vende bunkerne, så peger pilen på Fogh.