Analyse: Regeringskurs mod europæisk blindgyde

Med godkendelsen af Lissabon-traktaten har Danmark selv godkendt en styrkelse af EF-Domstolen, så Birte Rønn Hornbechs angreb nu giver ikke mening. Til gengæld er det uklare EU- direktiv til at arbejde med.

Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech har foretaget en europæisk kursændring på 180 grader. I denne uge har hun lanceret et opgør mod EF-Domstolen i Luxembourg. Hun ønsker at begrænse EF-dommernes magt. Men for blot tre måneder siden stemte både regeringspartierne og oppositionen for dansk ratifikation af Lissabon-traktaten. Et af de centrale elementer i traktaten er en betydelig styrkelse af EF-Domstolen. Lissabon-traktaten udvider domstolens beføjelser til at træffe afgørelser om sager inden for EU-samarbejdet om retlige og indre anliggender, og den styrker også domstolen på andre områder.

Regeringen har – med statsminister Anders Fogh Rasmussen i spidsen – haft alle muligheder for at kæmpe for, at EF-Domstolens kompetence ændres, og dommernes magt mindskes. Det kunne regeringen foreslå under konventet om den europæiske forfatning 2003, under regeringskonferencen 2004 og igen under forhandlingerne om Lissabon-traktaten sidste år. Men statsministeren har ikke én eneste gang foreslået en svækkelse af EF-Domstolen. Tværtimod har Danmark under traktatforhandlingerne støttet, at EF-Domstolen styrkes. Den linje har et stort flertal i Folketinget bakket op om.

Teoretisk set kunne statsminister Anders Fogh Rasmussen nu foreslå sine EU-kolleger, at Lissabon-traktaten rives op og genforhandles med henblik på at få ændret på domstolens kompetence. Men da Danmark allerede har ratificeret, har statsministeren spillet sit eneste trumfkort af hænde og han har reelt ingen chance for at foreslå en ændring af EF-Domstolens magt. Alle øvrige EU-lande vil med rette kunne spørge, hvorfor Danmark ikke fremførte sit ønske, da det havde muligheden. Dommerne i Luxembourg har den magt de har i dag – og træder Lissabon-traktaten i kraft, så vil denne magt blive udvidet betydeligt.

At ignorere afgørelsen fra EF-Domstolen er heller ikke nogen farbar vej for Danmark. Med Amsterdam-traktaten, som et flertal af danskerne godkendte ved en folkeafstemning, fik EF-Domstolen flere nye beføjelser. Blandt andet blev der etableret en ordning, hvor medlemslande kan idømmes bøder, hvis de ikke følger en afgørelse fra netop EF-Domstolen. I 2005 blev Frankrig idømt en bøde på 150 millioner kroner for at ignorere en dom, hvor franske fiskere var blevet dømt for overfiskeri.

Ironisk nok er det ikke statsminister Anders Fogh Rasmussen, men derimod Birthe Rønn Hornbech selv, der sidder med nøglen til at løse de problemer, som den seneste EF-dom har skabt for regeringens udlændingepolitik.

Den eneste politisk farbare vej er nemlig at få præciseret det EU-direktiv, som EF-Domstolen har fortolket. I sin afgørelse peger dommerne selv på, at direktivet er upræcist, og at dommerne derfor er nødt til at fortolke direktivet. Dommen baserer sig ikke grundlæggende på EUs traktater, men på det forhold, at de politikere, som i 2004 vedtog direktivet, ikke formulerede sig tilstrækkeligt præcist.

Det er aldrig enkelt at justere et EU-direktiv. Men det er absolut muligt.

EU-ministrene har før ændret et EU-direktiv efter en uvelkommen dom. Det er sket efter en afgørelse i en sag om arbejdstid, som skabte alvorlige problemer i forhold til blandt andet vagtlæger. Hvis VKO ønsker EF-dommen ændret, så skal Birthe Rønn Hornbech på banen og kæmpe for at få præciseret formuleringerne i det EU-direktiv, regeringen selv var med til at vedtage i 2004. Der skal etableres et kvalificeret flertal blandt medlemslandene – og et flertal blandt medlemmerne i Europa-Parlamentet. Opgaven er ikke enkel – men den er heller ikke umulig. Det er til gengæld det annoncerede opgør med EF-Domstolen.