Advokater spiller højt spil med troværdigheden

Det er bekymrende, at advokatbranchen i så høj grad lukker sig om sig selv og afviser enhver form for berettiget kritik af deres egne, mener Berlingskes erhvervskommentator Jens Chr. Hansen, der bla. nævner Schlüter-sagen (billedet tv.) som eksempel. (Arkivfotos: Simon Læssøe / Søren Bidstrup / Ritzau Scanpix) Fold sammen
Læs mere

Lad mig først komme med en indrømmelse: Jeg har enorm respekt for advokatbranchen. Respekt for, at det i sidste ende altid er lovens bogstav, der tæller, henrykt over at bo i et land, hvor alle – uden undtagelse – har ret til juridisk bistand.

Men: Set udefra er det bekymrende, at branchen lukker sig om sig selv, afviser enhver form for berettiget kritik, mangler gennemsigtighed og transparens og passivt ser til, mens tilliden og troværdigheden til denne helt afgørende søjle i vores retssamfund er støt faldende.

For nylig havde vi i Berlingske en kronik af advokat Eskil Nielsen. Han kom med en særdeles harsk kritik mod sine egne, mod advokatbranchen for at lade de store skandalesager med advokater involveret glide forbi vinduerne, som om intet var hændt. Selvfedme, lød karakteristikken fra Eskil Nielsen.

Anledningen var det manglende selvopgør efter en af de største skandaler blandt erhvervsadvokater, nemlig Schlüter-sagen. Et af Københavns mest respekterede advokathuse gik konkurs med efterfølgende straffesager og domme. Hvordan kunne det ske, og burde advokatstanden ikke selv i meget højere grad, end det er sket, reflektere over så stor en skandale og ændre praksis, lød spørgsmålet fra Eskil Nielsen.

Advokater har en helt særlig position i samfundet. Statens forlængede arm har en statsautorisation, der i dén grad forpligter. Endnu mere særligt er det, at standen fører tilsyn med og kontrollerer sig selv. Men: »Kontrolsystemet virkede ganske enkelt ikke,« lød konklusionen fra Eskil Nielsen.

Responsen fra Advokatrådets formand, Peter Fogh, er nedslående: »Vi har et godt og effektivt tilsyn,« lød forsvaret. Skandalen i Schlüter-sagen ligger i periferien af advokatansvaret, nemlig i advokathusets kommercielle forretninger. Problemet er dog, at disse erhvervsforretninger føres under en advokatkasket og hvad deraf følger af tillid til netop advokatstanden.

Peter Fogh afviser en granskning af Schlüter-sagen. Det sker på et tidspunkt, hvor justitsministeren netop er ved at lægge sidste hånd på et udspil om øget kontrol og skærpet tilsyn med advokater. Men hvad frygter Peter Fogh? At der hvirvles så meget skidt op, at standen fremover tvinges til at blive set efter i sømmene af andre end sig selv? Af et tilsyn af ikke-advokater.

Måske det er tiden også for advokater at erkende og respektere, at vi lever i en tid, hvor kravene til gennemsigtighed og transparens stiger. At heller ikke advokater kan leve i et hus uden vinduer.

Der kunne være mere transparens omkring konkursadvokaters honorarer, mere gennemsigtighed i advokaters arbejde i de mange tusinde almene fonde og erhvervsdrivende fonde, mere indsigt og tilsyn med klientmidler, mere fokus på advokaters ansvar i forbindelse med børsnoteringer og prospekter, habilitet, mere fokus på Kammeradvokatens særlige rolle og så videre, og så videre.

I den seneste troværdighedsanalyse er advokatstanden faldet til en plads som nummer 18 ud af 26 brancher. Et fald på seks procent på ti år. Og ja, jeg ved godt, at både journalister, bilforhandlere og politikere ligger dårligere placeret, men hvis advokatstanden skal fastholde sin særstatus i samfundet, bør der i dén grad ruskes op i egne rækker.

Jeg er sikker på, at langt, langt de fleste af landets 1.800 advokatfirmaer og de knap 6.000 advokater har orden i bøgerne, sagtens kan tåle mere gennemsigtighed og tåle at blive set efter i kortene. Advokatstanden risikerer at sætte sin troværdighed over styr, hvis det blot er business as usual fremover.

Jens Chr. Hansen er Berlingskes erhvervskommentator