Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Særligt de små og mellemstore virksomheder (herefter SMV) er bagud i digitalisering. Det er ikke robotteknologi, de skal inspireres med i første omgang. Men der er flere nye brugervenlige digitale løsninger til lave priser, som SMV kan få glæde af til arbejdsprocesserne – lad os starte her.
Digitalt vækstpanel afleverede i maj sin anbefaling til regeringen om, hvordandansk erhvervsliv bedst kan udnytte digitalisering til gavn for vækst og velstand i Danmark. Panelet konkluderer at gevinsten for virksomhederne er 33 mia. kr. Hertil kommer gevinster for borgere og for samfundet. Fokus var især, hvordan SMVere får de bedste rammer for ”et digitalt løft”. Anbefalingen indeholder at skabe bedre overblik over tilbud og ordninger fra bl.a. det offentlige innovations- og erhvervsfremmesystem og fra brancheorganisationer, som SMVer kan trække på i deres digitalisering. En anden anbefaling går på at forbedre demonstrations- og testfaciliteter for nye digitale teknologier som robotter og kunstig intelligens.
Niveauet for digitalisering er lavt i SMV
Der er god grund til at fokusere på SMV segmentet. Faktum er, at over 90% af danske virksomheder har under 10 ansatte. Og SMVerne halter efter i digitaliseringen. Blandt SMV konkluderer vækstpanelet, at kun 30% er højt digitale, hvorimod tallet er 75% for de store virksomheder.
Barriererne for digitalisering er begrænset fokus på værdien af digitale løsninger hos SMV lederen/ejeren, pris og begrænset tid. SMVere løber stærkt for at drive sunde forretninger. Deres eksistens er for en stor dels vedkommende betinget af, at de smøger ærmerne op – hver dag. Og det tager tid at undersøge digitale løsninger og lave om på forretningsgange – tid, som SMVere ikke har.
Nye enkle løsninger til lave priser
Fra mit arbejde med virksomheden Plytix vil jeg give et eksempel. Plytix.com leverer digitale værktøjer til virksomheder, der sælger deres produkter online. SMVere vedligeholder deres produktdata manuelt i diverse lokale filsystemer og sender pr. e-mail til de web-shops, som er deres salgskanaler. Det er tidskrævende og kan lede til fejl med versioner mm. Alternativet er et PIM system (Product Information Management) til at vedligeholde produktdata og distribuere automatisk til alle salgskanaler. Man kan spare tid og øge kvalitet af data samt styrke online salget, hvis man bruger et PIM system.
Gennem mange år har denne type værktøjer været i ønsketænkning for SMVere. Teknologien er blevet billigere, og der er større fokus på brugervenlighed og gør-det-selv. Pris barrieren forsvinder dermed. Det er Plytix et godt eksempel på. Denne udvikling kan være med til at øge interessen hos SMV.
Mere gør-det-selv, tak
Robotteknologi og kunstig intelligens ligger for langt fra de fleste SMVeres hverdag. Ved at prøve at motivere til digitalisering gennem demonstrations- og testfaciliteter for nye digitale teknologier, rammer vi kun en brøkdel af SMVere. Det skaber dermed ikke lysten til at investere tid til digitalisering.
Pointen er, at man må skabe lyst for at finde tid. Det er interessant for SMVere at høre om gør-det-selv løsninger, der er til at betale. Disse løsninger vil forbedre SMVeres konkurrenceevne – det er det, de har brug for.
Del de gode historier
De gode historier skal ud at arbejde for digitaliseringen i Danmark. Om SMVere, som digitaliserer arbejdsprocesser med stor positiv effekt mht. tidsbesparelser, kvalitet og økonomi. Jeg opfordrer brancheforeningerne til at sprede de gode historier til inspiration for deres medlemmer. Det samme gælder Dansk Erhverv og Dansk Industri, som også har mange medlemmer i SMV segmentet. Tætte rådgivere som revisorer, advokater og konsulenter, som kommer hos SMV segmentet, kunne også bistå i at formidle muligheder for digitalisering. Og endelig kan pressen gøre mere for at fortælle SMVernes historier på lige fod med at fortælle de store sensationsprægede historier.
Yes we can
Gennem gode historier om digitalisering hos SMVere skaber vi inspiration og lyst til yderligere digitalisering i segmentet – og måske endda en ”Yes we can” digitaliseringsbølge i Danmark.