3F: Den danske model kan ikke bare eksporteres med et snuptag

Arbejdsmarkedets parter i Danmark kan og bør bidrage til bedre løn- og arbejdsvilkår og samarbejde mellem arbejdsgivere og lønmodtagere i fattigere lande

Tina Christensen, næstformand 3F
Læs mere
Fold sammen

Vi danskere har mere end 100 års erfaringer med et systematisk samarbejde mellem arbejdsgivere og lønmodtagere, og det har sikret os både velstand, konkurrenceevne og stabilitet på arbejdsmarkedet.

Denne danske model kan ikke bare eksporteres med et snuptag. Men i 3F har vi 30 års erfaringer med udviklingsarbejde i fattigere lande, og vi er derfor positive over for den brede politiske aftale om reform af Danmarks udviklingsbistand, som sætter stærkere fokus på vækst og beskæftigelse.

Vi er overbevist om, at et stærkt trekløver - eksempelvis gennem et samarbejde mellem DI, Ulandssekretariatet og os - vil kunne hjælpe fattigere lande med at udvikle mere velfungerende arbejdsmarkeder med anstændige jobs, respekt for hinanden og for parternes rettigheder.

Gennem samarbejde mellem danske parter og deres kolleger i udviklingslande kan vi skabe udvikling lokalt, der kan give et nationalt løft til glæde for også de svageste på arbejdsmarkedet.

Under et nyligt besøg i Bolivia var det tydeligt for mig, at danske erfaringer er meget efterspurgte. Det gælder lige fra 3F’s strategi om at være tæt på og relevante for medlemmerne over til vores kontakter, forhandlinger og dialog med både modparterne på arbejdsmarkedet og med skiftende regeringer og de politiske partier, nationalt og lokalt.

Vores indsats i Bolivia siden 2010, som har været støttet af Danida, har blandt andet bidraget til et bedre og tættere samarbejde mellem fagforbund og arbejdsgiverforening indenfor byggeriet, som er en meget stor sektor i Bolivia med over 400.000 beskæftigede.

Hos Bolivias industriarbejdere har vores samarbejde bl.a. ført til markant flere fagligt aktive og organiserede kvinder – også i industriarbejderforbundets top, hvor der i dag er fem kvinder i hovedbestyrelsen mod tidligere kun én.

Selv om vi ikke decideret kan eksportere den danske model, vil mange af principperne kunne tilpasses de forskellige landes traditioner og udvikling. Den aftalebaserede, danske regulering af arbejdsmarkedet, hvor overenskomster dækker størstedelen af arbejdstagerne, er et særsyn.

I de fleste andre lande skal arbejdsinspektører og arbejdsret søge at løse små og store konfliktspørgsmål. Det giver en dårlig håndhævelse af gældende regler og rettigheder, for systemet sander simpelt hen til, og arbejdere må ofte gå i årevis uden at kunne få deres sag afgjort.

Det er naturligvis ikke ukompliceret at opdyrke dialog og samarbejde, hvor konflikt og bekæmpelse af hinanden har været normen. I mange fattigere lande kan det bogstaveligt talt være livsfarligt at lave fagligt arbejde.

Men områder som arbejdsmiljø og erhvervsuddannelse er ofte gode start-temaer, og indgåelse af aftaler på lavere niveauer kan bane vejen for landsdækkende brancheoverenskomster. Vi kan opnå endnu større gennemslagskraft, når vi rådgiver begge parter på arbejdsmarkedet samtidig.

De danske erfaringer kan her bidrage effektivt til en positiv udvikling. 3F har eksempelvis allerede haft et samarbejde med Dansk Erhverv i Bangladesh i forhold til at understøtte den nødvendige dialog på arbejdsmarkedet, som de ikke mindst indenfor tøjindustrien har så stort behov for.

Dén type partnerskaber ser vi meget frem til i de kommende år, som nævnt bl.a. i et nærmere samarbejde med DI og Ulandssekretariatet.