24-årsreglen giver håb for tosprogede elever

Regeringens politik er ikke fremmedfjendsk. Vi har brug for arbejdskraft, og derfor har vi gjort det let for udlændinge at komme til landet for at arbejde eller studere.

Der har været en del forvirring omkring integrationsminister Birthe Rønn Hornbechs fortolkning af reglerne om familiesammenføring. Fold sammen
Læs mere
Foto: Rune Evensen

Sommeren har været præget af debat om udlændingepolitikken ovenpå EU-rettens såkaldte Metockdom kort før sommerferien. Et centralt tema er, om dommen vedrører et lille hjørne eller åbner en ladeport, der underminerer den danske udlændingepolitik. Der er ingen tvivl om, at det i dag drejer sig om et lille hjørne – det er nemlig kun få, som får familiesammenføring gennem ophold i et andet EU-land og reglerne for arbejdskraftens fri bevægelighed. I år har 67 fået familiesammenføring gennem EU-reglerne ved at rejse ud og vende tilbage med en ægtefælle. Der er ingen grund til at tro, at det tal vil stige i væsentligt omfang blot på grund af Metock-dommen. Med den nye dom behøver ægtefæller ikke have lovligt ophold i et EU-land for at parret kan søge om familiesammenføring. Det kan misbruges og menneskesmuglere og andre brodne kar kan forsøge at sætte det i system. Men ægtefællen skal fortsat komme ind i et EU-land og blive gift – det er i sig selv ikke nemt – og samtidigt siger Metock-dommen klart, at der ikke er ret til familiesammenføring, hvis det er proformaægteskab. Metockdommen har ikke slået dørene til Danmark op på vid gab, men den har åbnet et hul, der kan udvikle sig. Derfor arbejder regeringen på flere linjer på at lukke det. Gennem EU, hvor der er bred opbakning fra både medlemslande og EU-Kommissionen til at finde en løsning, og gennem de danske dokumentationskrav. Der er flere håndtag.

Metock-dommen har imidlertid åbnet for en gammelkendt debat, der bygger til dels på en række myter, som holdes i hævd af en uhellig alliance mellem nyhedskommentatorer og modstandere af regeringens udlændingelov, som jeg her vil kommentere:

Myte nr. 1: Vi ved ikke, om 24-årsreglen virker.

Jo, vi gør. Før 2002 var det 61 pct. af ægteskaberne i etniske familier, der udløste en familiesammenføring. I dag er det 31 pct. En voldsom forskel, som giver håb om langt bedre integration og bedre danskkundskaber blandt 2. og 3. generationsindvandrere.

AKF har i 2007 undersøgt 24-årsreglens betydning for tosprogede uddannelse og arbejde med hovedvægt på tyrkere og pakistanere. Undersøgelsen viser, at faldet i antallet af ægteskaber for de 18-24-årige har betydet, at mændene og de helt unge kvinder bliver længere på deres uddannelser. Det, at mændene venter med at gifte sig, betyder, at 20 pct. færre forlader den uddannelse, de er gået i gang med efter grundskolen dvs. frafaldet er mindsket.

Myte nr. 2: 24-årsreglen skulle modvirke tvangsægteskaber og virker ikke.

Begge dele er forkert. Jeg argumenterede aldrig for 24-årsreglen ved at henvise til tvangsægteskaber. Der var altid med henvisning til arrangerede ægteskaber (hente-ægteskaber), da jeg var integrationsminister. Tvangsægteskaber er jo næsten umulige at opklare, fordi de unge nægter at vidne mod deres forældre (selv, når jeg ringede og opfordrede dertil). Men når der er færre arrangerede ægteskaber, er der naturligvis også færre tvangsægteskaber. Tilbage bliver naturligvis det problem, at antallet af utilpassede og uinteresserede unge vokser (og dermed også antallet af henvendelser på kvindekrisecentrene og unge anbragt uden for hjemmet). Men dette voksende antal unge var jo alle født længe før 2002 og kan derfor ikke begrunde en påstand om, at 24-årsreglen og tilknytningskravet ikke virker.

Myte nr. 3: Ansøgere har været holdt i uvidenhed om mulighederne for opholdstilladelse via EU-reglerne:

Forkert. Som det fremgår af debatten, er det jo ikke nyt, at man kan få familiesammenføring via Malmø ved at benytte EU’s regler. Det har både Torben Wilken fra »Ægteskaber Uden Grænser« og Niels Erik Hansen fra »The Documentation and Advisory Centre on Racial Discrimination« sagt og rådgivet om lige siden jeg var integrationsminister.

Myte nr. 4: Gennem proformaægteskaber kan alle komme ind i Danmark.

Forkert. EU-dommen over Irland vedrørte ikke proformaægteskaber. Svig og misbrug kan naturligvis udelukkes, ligesom der kan kræves dokumentation for reelt ophold.

Myte nr. 5: Det er en undergravning af 24-årsreglen, at antallet af udenlandske uddannelsessøgende stiger.

Nej, både jeg og min efterfølger har aldrig lagt skjul på, at unge, der gerne vil til Danmark kan søge optagelse på en uddannelsesinstitution. Det er den bedste måde at blive integreret på. 24-årsreglen er til for at bremse antallet af opholdstilladelser, der alene begrundes i (arrangerede) ægteskaber. Det er ikke et problem, men et mål for regeringen, at flere kommer til Danmark for at uddanne sig eller arbejde i job, der kræver kvalifikationer.

Myte nr. 6: Uddannelserne misbruges af masser af unge til at få adgang til arbejdsmarkedet i Danmark og EU.

Men hvis det lykkes for bare et beskedent antal, vil den pågældende uddannelse blive lukket af Undervisningsministeriet og sat på »sort liste« i Udlændingeservice, så trafikken stopper. Uddannelserne er forpligtet til at holde øje med, at de studerende møder frem og er studieaktive. De skal indberette fravær til Udlændigeservice, som herefter vil inddrage studieopholdstilladelsen. Undervisningsministeriet gennemfører i øjeblikket skærpet tilsyn med fire institutioner, som har haft et stort antal udenlandske studerende fra f.eks. Nepal. Hvis der er tegn på misbrug, kan vi lukke studiet.

Myte nr. 7: Regeringens udlændingepolitik er fremmedfjendsk: Der kom i 2002 33.300 udlændinge til Danmark.

I 2007 var det næsten dobbelt så mange med 58.569. 64 pct. kommer for at arbejde eller studere – tre gange så mange som i 2002 – mens 25 pct. kommer fra EU. Regeringens politik er ikke fremmefjendsk, vi har brug for arbejdskraften, og har derfor gjort det let at komme til landet for at arbejde eller studere: Alle, der kan få et arbejde med en årsløn på 375.000 er velkomne. Andre kan gennem et pointsystem få et greencard. Der er en lang liste over uddannelser, som giver direkte adgang til Danmark ligesom alle, der bliver optaget på en videregående uddannelse, kan komme ind.

Med den danske udlændingepolitik har vi løst et af de dilemmaer, som det meste af Europa kæmper med: At tiltrække og fastholde udlændinge, der gennem arbejde og studier bidrager positivt til det danske samfund samtidigt med at begrænsningerne på familiesammenføringer betyder, at vi kan forbedre og målrettet integrationen for både nyankomne og herboende. Det er nødvendigt. PISA-undersøgelserne viste, at næste hver anden herboende tosprogede i 9. klasse ikke kan læse godt nok til at tage en uddannelse. Nu er det de samme unge, som betyder, at det bliver vanskeligt at få 95 pct. til at gennemføre en ungdomsuddannelse. De tal vil heldigvis forbedre sig de kommende år netop på grund af regeringens udlændingepolitik. Det virker. Det kan jeg som undervisningsminister bevidne.