12 topledere: Vækst i hele Danmark kræver mere privat forskning og udvikling

Kronik. Erhvervseliten i Danmark efterlyser bedre vilkår for forskning og udvikling, der halter langt efter den internationale målsætning på grund af lavere niveau for direkte erhvervsstøtte og manglende brug af skattepolitiske muligheder

Et dusin fremtrædende danske erhvervsledere opfordrer Folketinget til at finde ind i et bredt samarbejde om at øge fradraget for udgifter til forskning og udvikling »til gavn for vækst i hele Danmark«. Arkivfoto: Scanpix Fold sammen
Læs mere

Af Anders Runevad,, CEO, Vestas,, Jesper V. Christensen,, CFO, Danfoss,, Mikael Geday, CFO, Grundfos,, Bjerne S. Clausen, CEO, Haldor Topsøe,, Jukka Pertola, CEO, Siemens Denmark,, Anders Hedegaard, CEO, GN Store Nord,, Gitte Aabo, CEO, LEO Pharma,, Per Asmussen, CEO Kamstrup, Anders Götzsche, CFO, Lundbeck, René Schneider, CFO, William Demant Holding A/S, Søren Westh Lonning, CFO, Chr. Hansen Holding A/S, og Flemming Jørgensen, Manging Director, DuPont Scandinavia.

Man kan ikke forestille sig et Danmark med vækst og velfærd uden produktion og konkurrence­dygtige, private virksomheder. Det hænger uløseligt sammen med fortsat udvikling af nye produkter og teknologier, fordi produktion af en udenlandsk opfindelse meget sjældent sker i Danmark – vi skal med andre ord selv udvikle de produkter, som skal forlade fabrikkerne rundt omkring i landet.

Da de fleste lande har lavere produktionsomkostninger end Danmark, er det afgørende, at vi kan konkurrere på andet end pris. Heldigvis kan man ved at styrke privat forskning og udvikling forbedre Danmarks konkurrencedygtighed.

Konkret foreslår vi derfor, at skatte­fradraget for forsknings- og udviklings­aktiviteter, der foretages på dansk grund øges. Det vil øge både BNP, eksporten og beskæftigelse og dermed bidrage til vækst og velfærd i Danmark.

Danmark har igennem de seneste mange år formået at konkurrere globalt ved at udvikle højinnovative produkter. Vi bryster os af at kunne tænke nyt og levere kvalitet.

Desværre har vi i den seneste tid set tegn på, at udviklingen går den gale vej. Status er, at de danske rammevilkår for forskning og udvikling halter bagud i forhold til den globale udvikling, herunder i forhold til andre europæiske lande.

Danmark ligger under den internationale målsætning om et privat forsknings- og udviklingsinvesteringsniveau på to procent af BNP. Danmark placeres også af OECD nede på en toogtyvende plads blandt 44 forskellige lande, når det kommer til niveauet af direkte erhvervsstøtte og indirekte skattepolitiske incitamenter til fremme af private forsknings- og udviklingsinvesteringer.

Danmark opnår samtidig også kun en syvendeplads blandt OECD-landene, når det kommer til de samlede investeringer i forskning og udvikling i den offentlige og private sektor. Danmark ryger helt ned på en ellevteplads, når man kun ser på investeringer i forskning og udvikling i den private sektor.

Vi kan samtidigt konstatere, at regeringens midler til en række centrale forskningsområder er blevet reduceret. Det drejer sig bl.a. om midler til Innovationsfonden, EUDP, MUDP og markedsmodningsfonden.

Samlet set gør disse tendenser det mindre attraktivt at placere private forsknings- og udviklingsaktiviteter i Danmark, og de øger risikoen for, at sådanne aktiviteter flytter til lande, der aktivt satser på at tiltrække innovative virksomheder.

Sagen er den, at hvis forsknings- og udviklingsaktiviteterne flytter væk fra Danmark, flytter produktionen ofte med, fordi såvel afstanden til udviklerne samt det relativt høje omkostningsniveau i så fald udgør et argument imod at placere produktion i Danmark.

Et enkelt og effektivt greb kan heldigvis medvirke kraftigt til at forbedre situationen. I dag har private virksomheder ret til et skattefradrag for forsknings- og udviklingsaktiviteter, der foretages på dansk grund.

Det incitament kan styrkes ved at hæve procentsatsen for skattefradraget til for eksempel 150 procent. Det er administrativt meget enkelt at håndtere, da regelsættet allerede er etableret og kendt af både virksomheder og myndigheder. Vi er derfor en kreds af danske virksomheder, der er gået sammen for at fremme netop dette forslag.

Vi mener, at et øget fradrag effektivt og enkelt vil styrke privat forskning og udvikling, hvilket er nødvendigt, hvis vi vil øge væksten, skabe flere arbejdspladser og styrke produktionen i hele Danmark.

Mange af de lande, som Danmark skal kunne konkurrere med om både arbejdspladser og investeringer, har lignende initiativer i form af øgede fradrags­muligheder, særlige patentbokse med lavere skattesatser på indkomsten samt fordel­agtige medarbejderregler.

Man har blandt andet i Storbritannien indført et 130 procent ekstrafradrag for store virksomheder og 230 procent ekstrafradrag for små og mellemstore virksomheder. Erfaringerne viser, at for hvert britisk pund, staten har investeret i et ekstrafradrag, har engelske virksomheder reinvesteret for mellem 1,53 og 2,35 britiske pund i ekstra forsknings- og udviklingsaktiviteter.

Samtidig dokumenterer beregninger fra konsulenthuset Højbjerre Brauer Schultz, at et øget fradrag for forskning og udviklingsaktiviteter vil medføre en række samfundsøkonomiske gevinster.

Hvis man hæver fradraget fra 100 til 150 procent, vil det på sigt øge BNP med godt 20 milliarder kroner og samtidig øge eksporten med 12 milliarder kroner.

På kort sigt øges beskæftigelsen hertil med 8.500 personer. Lykkes det også at tiltrække kvalificeret arbejdskraft udefra, øges beskæftigelsen permanent. Initiativet vil med andre ord udvikle og understøtte en vidensbaseret produktion og udvikling i Danmark. Det afgørende for, at forslaget reelt vil have de positive incitamentseffekter og afledte positive samfundsgevinster, er, at forslaget ikke blot blive en såkaldt inkrementel model, hvor kun øgede investeringer berettiger til fradraget. Effekten består i, at hele omkostningsbasen for virksomhedernes egne forsknings- og udviklings­aktiviteter medtages. Hvis ikke det er tilfældet, øges incitamentet til at fastholde den nuværende forskning og udvikling ikke.

Forslaget vil komme både store og små virksomheder til gode på tværs af sektorer og brancher. Det er altså ikke et specifikt brancheforslag eller en særlig del af industrien, der styrkes med dette forslag.

Forslaget gavner både de store og små virksomheder, der bedriver forskning og udvikling i alle sektorer, men indirekte også de mange underleverandører, der føder ind til de forsknings- og udviklingsbaserede virksomheder.

Det er ikke usædvanligt, at der er flere hundrede underleverandører til de store virksomheder. Derudover vil den viden, der opstår i den enkelte virksomhed, komme andre virksomheder til gavn.

Medarbejdere skifter ofte rundt mellem forskellige virksomheder i en værdikæde og bærer derved ny viden med sig – det skaber ekstra eller såkaldte »spill over«-effekter af investeringerne i forskning og udvikling. Det samme gør sig gældende, når virksomhederne samarbejder og flere derved får gavn af ny viden.

Forslaget styrker altså det samlede økosystem af danske virksomheder – og det er det, der skal til, hvis Danmark også fremover skal kendes for innovative kvalitetsprodukter. Produkter, der ikke kun kan konkurrere på pris, men som også er de bedste. Derfor hilser vi socialdemokraternes forslag om et øget fradrag for forskning- og udviklingsaktiviteter på 130 procent varmt velkommen. Ligeledes hilser vi regeringens positive meldinger vedrørende et øget fradrag velkommen.

Vi opfordrer Folketinget til et bredt samarbejde om at gennemføre et øget fradrag til gavn for vækst i hele Danmark.