Der var popfest i den globale landsby lørdag til fordel for kampen mod klimaforandringerne. To milliarder tv-seere, 10 millioner besøgende på samme tid til den største online-koncert på Internettet nogensinde, hundreder af tusinder som ægte levende publikum på diverse koncertsteder og over 150 af verdens mest kendte bands og kunstnere til ni mega-koncerter på syv kontinenter i løbet af 24 timer.
Den tidligere amerikanske vicepræsident, Al Gore, har i spidsen for hele dette menageri bragt begrebet miljøaktivisme ind i en hel ny kontekst, som passer til en ny tidsalder. Væk er den provokerende, grænseoverskridende aktivisme med frontalangreb på virksomhederne og kamp mod politi og myndigheder. Gore har fået nogle af de største globale virksomheder med på sin miljøkampagne. Han har fået samlet ellers rivaliserende miljøorganisationer i USA bag initiativet. Han står i spidsen for et globalt kampagnekorstog, som politikere verden står i kø for at være med til.
Starten på en 3-5 årig kommunikationskampagne kalder Al Gore det i en video om weekendens koncertarrangement. Det er århundredets underdrivelse. Når man ser, hvad der er i gang, så er det den største globale aktivering af klodens befolkning i en fælles sag, vi nogensinde har set, sponseret af virksomheder som Microsoft, Pepsi, Phillips og andre, som har indset, hvad vej vinden blæser hos deres kunder.
Kan kunstnere som Madonna, Genesis, Police sammen med Gore redde planeten med koncerter, der i sig selv sikkert tilfører CO2 regnskabet adskillige minusser? Nej. Men de kan skabe opmærksomhed i lande rundt omkring i verden, som ikke har klimaforandringerne højest på dagsordenen endnu. Koncerterne kan overfor politikerne legitimere klimaforandringerne som et emne, der bekymrer befolkningerne verden over, og som politikerne derfor også bør finde nogle fælles svar på. Kampagnen bygger på den iagttagelse, at politikere i et moderne demokrati kun går så langt med deres ideer og forslag, som de fornemmer, at befolkningen er med dem. En sikkert ikke helt forkert iagttagelse.
Gores oplysningskampagne har særdeles prisværdige elementer af et stærkt personligt ansvar hos hver enkelt af os for den planet, vi er fælles om, serveret med brug af alle de mest moderne kommunikationsteknikker. Gores vækkelsesbevægelse jagter ikke skyldige, og den giver håb om, at det nytter at gøre noget. Det er formentlig det, der giver den så bred sympati. Vi kan på Lomborgsk vis udfordre prioriteringen af penge til bekæmpelse af AIDS, sult eller klimaforandringer, og hvad der nu giver mest på kort eller længere sigt, men weekendens musikmanifestation er en del af en global miljøbølge, vi kommer til at mærke mere til.
UNORMALPRIS
Digital adgang + avisen lørdag: 59 kr. i 5 uger
