Tokyo-chef indrømmer: OL kan blive udskudt to år

 
0 Fold sammen
Læs mere

OL i Tokyo 2022.

Det kan gå hen og blive virkelighed, hvis coronavirussen fortsat er et problem rundt omkring i verden til sommer. Det indrømmer et medlem af Tokyos 2020 organiseringskomité.

»Vi vil skulle begyndte at snakke seriøst om det fra april. Jeg tror ikke, at OL kunne blive aflyst. Det vil være en udskydelse,« siger Haruyuki Takahashi til Wall Street Journal.

Han er én af i alt 25 medlemmer af komitéen.

Meldingen går direkte imod de mange meldinger, der eller ser kommet fra den Internationale Olympiske Komité (IOC), om at OL vil blive afholdt som planlagt i juli og august.

Men nu udtaler Takahashi altså, at en to års udskydelse vil være den bedste mulige løsning, fordi sportskalenderen for næste år nærmest er på plads.

Han tror samtidig heller ikke, det vil give mening at afholde legene for lukkede døre og altså uden tilskuere, da det vil få for store økonomiske konsekvenser.

De Olympiske Lege i Tokyo 2020 skal - hvis alt går som planlagt - afholdes fra 24. juli til 9. august.