Ren dansk paOLla

Danmark er i OL-finalen i herrehåndbold efter en firemålssejr, 27-23, i semifinalen over Spanien og får chancen for at forsvare guldet fra Rio med selvsamme modstander, Frankrig. Endnu en dansk medalje i kajak.

»Mikkel Hansen spiller stort i de store kampe, hvilket han nu i øvrigt har gjort igennem det meste af turneringen. Men med 12 kasser, selv som straffekastskytte, og et hav af assister, skal man godt nok stå tidligt op for at slå Danmark med ham på holdkortet,« skriver Kurt Lassen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

For en gangs skyld kom man lidt længere ud på sædet i spændingens navn. Ikke neglebidende, men trods alt en lille smule uro, da spanierne mod slutningen af semifinalen i herrehåndbold ved OL fik reduceret den danske føring til et enkelt mål, 22-21. Og de var endda på bolden igen ved 23-22.

Men roen vendte tilbage de sidste to minutter ved 24-22, da den indskiftede playmaker Mads Mensah trak kanonen fra distancen og skød bolden helt op i taget bag den ellers mest velspillende spanier, målmand Perez de Vargas. 25-22 blev til 25-23, og landstræner Nikolaj Jacobsens timeout resulterede i endnu en dansk scoring. Johan Hansen var kommet ind på højre fløj i stedet for Lasse Svan Hansen, der havde brændt det meste af en æske tændstikker af, og Johan Hansen rundede lige af med en afslutning bagom ryggen til 26-23. Inden Mikkel Hansen lukkede til 27-23.

Det resultat gav et bedre billede på forløbet af kampen, hvor danskerne konstant var tre-fire mål foran. Men grunden til den stille frygt og en placering lidt længere ude på sædet var spaniernes evne til konstant at komme tilbage. Som de gjorde i kvartfinalen mod Sverige, der var foran 29-25, inden spanierne slog til og vandt de sidste ti minutter 8-1 og dermed kampen 33-30.

Storspil

Mikkel Hansen spiller stort i de store kampe, hvilket han nu i øvrigt har gjort igennem det meste af turneringen, men med 12 kasser, selv som straffekastskytte, og et hav af assister, skal man godt nok stå tidligt op for at slå Danmark med ham på holdkortet. Klokken var trods alt 21 japansk tid ved kampstart, og når Hansen omgiver sig med folk som Gidsel, Mensah og Holm udvikler det danske angrebsspil sig til en legestue for åben skærm.

Selv i forsvaret tog Mikkel Hansen fra. Og det må man nok også sige, at Henrik Møllgaard og Lasse Andersson gjorde. Inde bag dem en Niklas Landin, der ikke for ingenting blev kåret som verdens bedste spiller sidste år. Han ikke blot holdt danskerne inde i kampen. Niklas Landin har det som Mikkel Hansen med store redninger i store kampe på de rigtige tidspunkter, og her cementerede han nærmere den danske føring.

Hvordan dælen en anden af verdens bedste spillere, Rasmus Lauge, nogensinde får mast sig ind på det hold igen, bør man næsten spørge. Det gør han nu nok. Især når der må være 16 i truppen – ved OL er det blot 14.

Det var ren dansk paOLla, som efterhånden i håndboldsammenhæng kan tituleres en nationalret, om end det blot er anden gang i historien, at danskerne vinder medaljer hos herrerne. Sidste gang som nævnt af guld, denne gang helt sikkert af sølv, forhåbentlig af guld. Vamos. Eller som vi siger heroppe mod nord: Kom så, Danmark. På lørdag klokken 14.

Jeg var en tur i kiosken i Indre By i København et kvarter efter semifinalesejren. Ikke én eneste landsholdstrøje så jeg på min ti minutters gåtur. Jeg var også på gaden efter Danmarks kvartfinalesejr over Tjekkiet ved EM i fodbold, som i modsætning til de indledende kampe ikke blev spillet i Parken. Byen var pakket i rød-hvide trøjer, sang og balfaldera.

Sommerferie

Det siger nok noget om forskellen på fodbolden som den udendørs nationalsport. Håndbolden som den indendørs. En vintersportsgren, som efter en EM- eller VM-triumf kan fylde det meste af Rådhuspladsen i hovedstaden til hyldest, skåltaler og pandekager. Men ikke at sætte byen på den anden ende en torsdag klokken 14 med strandvejr og arbejdstid for de fleste, der har sat en prop i sommerferien.

Seertallene skal nok være der. De ligger ofte på side med eller endda over fodbolden til vinterslutrunderne. Den er stadig sværere på en torsdag eftermiddag, men mon ikke vi nærmer os millionen, når nu kampen ruller på public service og DR. Eller trekvart.

Danmark-Frankrigs finaledominans i 10erne og 20erne minder efterhånden om det svensk-russiske ditto op igennem 90erne ved EM-, VM- og OL. Med Spanien, Kroatien, Sverige og Norge som de nærmeste konkurrenter. Frankrig er ved at bygge en ny stamme op, og råder over en håndboldskole og talenter af en anden verden. Men det største af slagsen i verdenshåndbolden lige nu er velsagtens dansker, og hedder Matthias Gidsel. Han drev total gæk med modstandernes forsvar. Igen igen.

Ni sikre medaljer

Og akkurat som før tirsdagens kvartfinale mod Norge lagde den danske kajakroer Emma Aastrand Jørgensen medaljebunden med endnu en bronzemedalje, da hun hamrede i mål på 500 meterdistancen. Tirsdag var det på 200 meter. Hun ror igen firerkajak fredag morgen.

Også begge de to 4x100 meter stafethold var på det olympiske stadion for første gang i 73 år. Både kvinderne og herrerne blev nummer syv i deres respektive, indledende heat og nåede ikke finalen. Men begge mandskaber imponerede trods alt med danske rekorder.

Og hold lige lidt øje med den nyere sportsgren i OL-sammenhæng, golf, de næste par dage. De to danske kvinder Nanna Koerstz Madsen og Emily Pedersen ligger halvvejs, to af fire runder, på en delt andenplads, ni under par, og tre slag efter den førende amerikaner, Nelly Korda.

Otte danske medaljer på kontoen og den niende er også sikker på lørdag i håndboldhallen.