Vismændene: Ældre kan ikke bare byttes ud med unge – »Efterlønnen blev et dyrt eksperiment uden den ønskede effekt«

Erfaringerne fra efterlønnen viser, at tidligere tilbagetrækning ikke skaber flere job til de unge. I årene efter at efterlønnen blev indført, steg ungdomsledigheden med fire pct., fremhæver de økonomiske vismænd.

Erfaringerne fra efterlønnen viser, at ledigheden for de unge ikke falder, fordi man tilskynder de ældre til at trække sig tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet. Beskæftigelsen for de unge og de ældre er afhængig af hinanden, fremhæver de økonomiske vismænd med professor i økonomi på Københavns Universitet og overvismand Carl-Johan Dalgaard i spidsen.  Fold sammen
Læs mere
Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Danmark er langtfra det eneste land i OECD, hvor man har forsøgt at få bugt med ungdomsledigheden ved at lave en tidligere pension til »Arne«. Men ingen lande har haft held med det. Det største eksperiment, der skulle skabe flere job til de unge, var den danske efterløn, men den virkede slet ikke efter hensigten. Tværtimod var der en stigende ungdomsledighed i årene efter, at efterlønnen blev indført.

Det er en af konklusionerne i en kronik af de økonomiske vismænd, som kan læses i Berlingske mandag. Vismændene understreger, at det er et politisk spørgsmål, om man vil lave en tidligere pension til de nedslidte. Vismændenes ærinde er udelukkende at se på argumentet om, at den tidligere pension skulle give job til flere unge. Et argument som statsminister Mette Frederiksen (S) har fremført som begrundelse for at hjælpe »Arne«.

Men vismændene fremhæver, at der forskningsmæssigt ikke er belæg for at sige, at en tidligere tilbagetrækning åbner for flere job til de unge.

»Det med, at en tidligere tilbagetrækning skulle give mindre ungdomsledighed, er et økonomisk argument, og vi blander os i debatten på det område, siden det er et tvivlsomt argument,« siger overvismand og professor i økonomi på Københavns Universitet Carl-Johan Dalgaard.

»Man antager, at man kan bytte unge ud med ældre, men det kan lige så godt være tilfældet, at unge og ældre er positivt afhængige af hinanden. Årsagen er, at unge og ældre som arbejdskraft har forskellige erhvervskompetencer. Det gør, at de kan tænkes at beklæde forskellige jobfunktioner, som er gensidigt afhængige. For eksempel kan ingeniøren og håndværkeren være gensidigt afhængige af hinanden på en maskinfabrik. Hvis håndværkeren trækker sig tilbage, giver det ikke nødvendigvis flere job til unge ingeniører,« tilføjer han.

Carl-Johan Dalgaard fremhæver, at det selvfølgelig er et åbent spørgsmål, om efterspørgslen efter unge og ældres arbejdskraft er positivt eller negativt afhængige.

»For at komme til en afklaring af det spørgsmål kan man se på de reformerfaringer, der er. Det er langtfra første gang, at vi og andre lande forsøger at tilskynde til en tidligere tilbagetrækning for at få en lavere ungdomsledighed. Men erfaringerne fra reformerne er meget entydige. Tilskyndelse til en tidligere tilbagetrækning giver ikke en lavere ungdomsledighed. I hvert fald ikke på kort sigt, som der argumenteres for i debatten,« siger han.

Ældre trækker sig tilbage

I kronikken beskriver vismændene resultaterne af indførelsen af efterlønnen tilbage i 1979. Den blev indført for at give de nedslidte en mulighed for en tidligere tilbagetrækning, og det skulle samtidig give den gevinst, at ledigheden for de unge skulle falde. Dengang var ledigheden højere end i dag og i særdeleshed var ledigheden blandt de unge et noget større problem for den danske økonomi, end det er i dag.

Efterlønnen havde stor succes, når det gjaldt om at få de ældre til at trække sig tilbage. Beskæftigelsen for personer mellem 60 år og 65 år faldt med over 20 pct. i perioden fra 1978 og til 1983. Men i den samme periode steg ungdomsledigheden med fire pct.

Professor i økonomi ved Aarhus Universitet Nabanita Datta Gupta blev vismand 1. februar i år. Hun har forsket meget i arbejdsmarkedsøkonomi, og sammen med professor i økonomi på Aarhus Universitet Peder J. Pedersen og forskningsprofessor på VIVE Paul Bingley var Nabanita Datta Gupta for nogle år tilbage med i et større internationalt forskningsprojekt ledet af amerikanske forskere fra Havard University og Massachusetts Institute of Technology, MIT. I det projekt sammenlignede man erfaringerne med, hvordan tidligere tilbagetrækning har påvirket ungdomsledigheden i ti forskellige OECD-lande.

Vismand og professor i økonomi på Aarhus Universitet, Nabanita Datta Gupta

»Det man har fundet ud af, er, at der er andre ting, der betyder noget for ungdomsledigheden end beskæftigelsen for de ældre.«


Nabanita Datta Gupta fremhæver, at det største eksperiment på området var den danske efterløn.

»Efterlønnen blev et dyrt eksperiment uden den ønskede effekt. Det er korrekt, at der dengang var et problem med de unges ledighed. Det er der også nu. Men det, man har fundet ud af, er, at der er andre ting, der betyder noget for ungdomsledigheden end beskæftigelsen for de ældre. Det var først i 1990erne, at der begyndte at ske noget med ungdomsledigheden herhjemme. Hvis man ser på, hvad det var, der rykkede på det, var det nogle nye tiltag og bestemte programmer målrettet de unge. Det var ikke, hvad der skete for den ældre arbejdskraft,« siger Nabanita Datta Gupta.

En positiv sammenhæng

Hun mener, at argumentet om, at en tilskyndelse til en tidligere tilbagetrækning skulle gøre noget ved ungdomsledigheden, bygger på en helt forkert antagelse.

»Antallet af job er ikke en fast størrelse. Det er ikke sådan, at hvis man skal putte nogen ind, så skal man tage nogle andre ud først. Sådan hænger det ikke sammen. Det er meget mere dynamisk. Når der bliver skabt nye job, bliver der skabt noget vækst og efterspørgsel, og det er igen med til at skabe nogle nye job,« siger Nabanita Datta Gupta, der fremhæver, at man i ingen af OECD-landene har set, at en tidligere tilbagetrækning har givet flere job til de unge.

»Vores undersøgelse viste, at der er en positiv sammenhæng mellem beskæftigelsen for de unge og de ældre. Det gælder også, hvis man ser på resultaterne tre år efter – eller fem år efter. Beskæftigelsen for de unge og de ældre stiger og falder sammen. På de enkelte virksomheder er de unge og de ældre forskellige typer arbejdskraft. De unge har måske mere uddannelse, men de ældre har mere erfaring,« siger Nabanita Datta Gupta.