Vismændene advarer: Hjælpepakker har skadelige »bivirkninger« og bør udfases hurtigst muligt

Hjælpepakkerne bør hurtigst muligt udfases, i takt med at Danmark genåbner. Det fremhæver de økonomiske vismænd med overvismand Carl-Johan Dalgaard i spidsen i en ny rapport.

Hjælpepakkerne støtter ikke blot levedygtige virksomheder, men holder også liv i virksomheder, der ville være lukket under normale omstændigheder, siger vismændene med overvismand og professor i økonomi ved Københavns Universitet Carl-Johan Dalgaard i spidsen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

De danske hjælpepakker har under coronakrisen holdt hånden under mange virksomheder og arbejdspladser. Men de milliardstore hjælpepakker har også uhensigtsmæssige bivirkninger, og det er derfor vigtigt, at de udfases hurtigst muligt i takt med genåbningen af Danmark.

Sådan lyder et af hovedbudskaberne i en ny rapport, som det såkaldte Produktivitetsråd – bestående af de fire økonomiske vismænd – netop har sendt på gaden.

Vismændene med overvismand Carl-Johan Dalgaard i spidsen fremhæver i den nye rapport, at hjælpepakkerne ikke blot støtter levedygtige virksomheder. De holder også kunstigt liv i virksomheder, der naturligt ville være lukket – også i fravær af coronakrisen.

Dermed bidrager hjælpepakkerne til »at fastlåse erhvervsstrukturen« og begrænse den »markedsdynamik«, der sikrer, at ressourcerne bevæger sig fra lavproduktive virksomheder til virksomheder med højere produktivitet.

»En markedsøkonomi er normalt i konstant forandring. Lavproduktive virksomheder lukker og erstattes af nye virksomheder med højere produktivitet. Det er i betydelig grad sådan, produktiviteten øges på samfundsniveau, som tiden går. Men den mekanisme har hjælpepakkerne dæmpet, og det produktivitetstab, der skabes, vil blive større, jo længere vi fastholder hjælpepakkerne, efter aktivitetsforbud er afviklet,« siger Carl-Johan Dalgaard i en kommentar til rapporten:

»Hvis hjælpepakkerne bliver for generøse, risikerer de uforvarende at skabe en forventning i erhvervslivet om, at staten vil træde til med omfattende støtteprogrammer, hvis en tilsvarende situation opstår i fremtiden. Det kan svække erhvervslivets tilskyndelse til at tilpasse sig, hvilket ellers er i samfundets interesse.«

»Økonomiske senvirkninger«

I den nye rapport gør vismændene ligeledes opmærksom på, at udskydelsen af betalingsfrister for blandt andet moms og A-skat også er med til at fastlåse erhvervsstrukturen. Derfor bør disse ordninger i lighed med lønkompensation rulles tilbage som planlagt.

Tilbagerulningen kan føre til en stigning i antallet af konkurser, men virksomhedernes adgang til likviditet skal tilbage til at bero på en kreditvurdering hos landets banker, påpeger vismændene.

»Det er vigtigt, at virksomhederne igen opnår finansiering baseret på deres kreditværdighed. Ekspertisen til at foretage denne kreditvurdering ligger i forretningsbankerne, og derfor bør kreditansvaret så hurtigt som muligt igen komme tilbage til dem,« siger Carl-Johan Dalgaard.

Vismændene ser i deres »produktivitetsrapport« også nærmere på, hvilken betydning coronakrisen har for danske virksomheders produktivitet. Vismændene kommer ikke frem til en endegyldig konklusion, men mener, at krisen kan have længerevarende effekter, der trækker i retning af højere produktivitet, men også i retning af lavere produktivitet.

»Coronakrisen kan have økonomiske senvirkninger på produktiviteten. Eksempelvis kan krisen lede til accelereret automatisering, øget internethandel, færre investeringer og øget anvendelse af hjemmearbejde. Modsat sundhedsmæssige senvirkninger er det usikkert, om de økonomiske senvirkninger samlet set vil vise sig skadelige for produktiviteten, når sundhedskrisen er drevet over,« siger Carl-Johan Dalgaard.