Trump i opsigtsvækkende nederlag i Senatet – flere af hans egne gik imod

Den amerikanske præsident, Donald Trump, fik endnu en kontroversiel kandidat til direktionen i den amerikanske centralbank afvist af sine egne partifæller i Senatet.

Donald Trump tabte præsidentvalget til Joe Biden, men beholder sin plads i Det Hvide Hus indtil januar. Søren Bidstrup

Det amerikanske senat har stemt nej til nomineringen af Judy Shelton som nyt direktionsmedlem i den amerikanske centralbank, Federal Reserve (Fed). Judy Shelton var nomineret af Donald Trump, der har været en ivrig kritiker af centralbanken i sin tid som præsident.

Den amerikanske centralbank er verdens vigtigste centralbank og er toneangivende for de finansielle markeder. Sammensætningen af direktionen og retningen i pengepolitikken har derfor også en direkte indvirkning på dansk økonomi og danskernes finansielle formuer.