Negative renter udløser jagt på nye medarbejdere – specielt hos en type virksomheder

I en ny analyse fokuserer Danmarks Nationalbank for første gang på, hvad der sker, når virksomheder bliver ramt af negative renter på deres indestående i banken. Det sætter skub i virksomhederne på forskellig vis.

Landets mange tusinde virksomheder er over de senere år i stigende grad blev ramt af negative renter på deres indestående i bankerne. Danmarks Nationalbank har nu i en analyse set nærmere på, hvordan virksomheder typisk reagerer, når de bliver ramt af negative renter. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Nissen/Ritzau Scanpix

En negativ rente er hverdag for mange tusinde danske virksomheder. Men hvordan agerer virksomhederne, når de i banken bliver mødt med en negativ rente?

I en analyse kommer Danmarks Nationalbank nu for første gang med et svar, og det viser, at den negative rente tydeligvis sætter skub i virksomhederne.

Naturligvis er der virksomheder, der skifter bank, men ofte er der ligeledes reaktioner på tre andre områder.

Andreas Kuchler, seniorøkonom i Danmarks Nationalbank

»De yngre virksomheder er inde i en vækstfase, og så kan det være nærliggende at ansætte en halv eller hel medarbejder ekstra. «


»Det ser ud til, at virksomhederne bliver meget opmærksomme på deres økonomiske situation, når de pludselig skal til at betale penge for at have et indestående i banken. Det kan være, fordi de får en e-mail eller en opringning fra banken,« siger seniorøkonom i Nationalbanken Andreas Kuchler, der sammen med chefrådgiver Kim Abildgren har udarbejdet analysen.

»Mens nogle virksomheder forsøger at skifte bank, søger andre virksomheder at nedbringe gæld, mens andre igen foretager investeringer eller ansætter medarbejdere. Selv om renterne ikke altid har været negative for virksomhederne, har der stadig været inflation, så virksomhedernes indestående i bankerne er i de senere år blevet udhulet. Rent økonomisk og finansielt ser der ud til at indtræffe en særlig reaktion blandt virksomhederne, når renten på deres bankindskud bliver negativ,« siger Andreas Kuchler.

Seniorøkonomen fremhæver, at det fortrinsvis er nyere virksomheder, som har en tendens til at ansætte medarbejdere, når virksomheden bliver mødt med negative renter, mens ældre virksomheder i stedet øger investeringerne.

»De yngre virksomheder er inde i en vækstfase, og så kan det være nærliggende at ansætte en halv eller hel medarbejder ekstra,« begrunder Andreas Kuchler.

Dette er meget nyt

De negative renter er et direkte resultat af den meget lempelig pengepolitik fra centralbankernes side, som blev udløst af finanskrisen. Fordi dansk økonomi og de danske statsfinanser fremstår bundsolide, har Danmarks Nationalbank været den første til at have negativ rente. Den kom tilbage i 2012.

Efterhånden som den negative rente synes at have bidt sig fast, er også bankerne langsomt begyndt at indføre negative renter over for kundernes indestående. I første omgang for virksomheder og senere også for private kunder. Beløbsgrænsen for, hvornår de negative renter indtræffer, er blevet sænket undervejs.

Nationalbanken har i analysen fokuseret på perioden fra 2014 og til 2018, hvor nogle virksomheder blev mødt med negative renter, mens andre endnu ikke havde mødt dem. Adfærden blandt de virksomheder, som fik de negative renter, er herefter sammenlignet med de øvrige virksomheders reaktion.

Seniorøkonom Andreas Kuchler understreger, at der ikke er set på, om der er omkostninger for dansk økonomi forbundet med de negative renter.

»Samlet set underbygger vores analyse, at der er en effekt på økonomien. Negative renter er meget nyt, og der er meget, vi ikke ved. Spørgsmålet er, om der sker en opbygning af risiko? Vi har kun set på den isolerede effekt af de negative renter på virksomhedernes bankindskud,« forklarer Andreas Kuchler.

Vi køber en ny gravko!

Professor i økonomi ved Aarhus Universitet Philipp Schröder finder analysen fra Nationalbanken meget interessant.

»Det glædelige er, at analysen viser, at rigtigt mange af de mekanismer, der indtræffer, når man sænker renten fra tre til to procent, også virker, når renten bliver negativ. Der vil være nogle virksomheder, som siger, at det er for dårligt, og nu vil vi ansætte nogle flere medarbejdere eller investere i en ny gravko,« siger Philipp Schröder.

Professoren fremhæver, at det er naturligt, at det er de nyere virksomheder, som vælger at ansætte flere, mens det især er de ældre virksomheder, som foretager investeringer, når de bliver mødt med negative renter på deres indestående.

»Hvis man skal beslutte sig for at gøre noget andet med pengene end at have dem stående i banken, fordi man får en negativ rente, så er det mindre bindende at ansætte i stedet for at foretage en investering. Derfor vil de yngre og mindre etablerede virksomheder nok hellere ansætte flere,« siger Philipp Schröder.

Han understreger, at analysen grundlæggende viser, at pengepolitikken virker, for når renten falder, skal dette gerne give anledning til flere investeringer. Det gælder også, når renten ryger under nul.

Cheføkonom i Dansk Erhverv Tore Stramer er dog forbeholden over for, om virksomhederne nu også begynder at ansætte flere på baggrund af en negativ rente.

»Det er umiddelbart positivt, hvis beslutningen er velbegrundet og fornuftig. Man kan dog godt frygte, at flere virksomheder vælger at tage mere risiko, end hvad godt er. Det springer i øjnene, at især yngre virksomheder har valgt at ekspandere mere, når de er tvunget til at betale en negativ rente i banken,« siger Tore Stramer.

Han fremhæver i den forbindelse, at dette gør virksomhederne mere sårbare over for et tilbageslag i økonomien.