Europæisk erhvervsliv ser lyst på fremtiden – der er dog malurt i bægeret

Stemningen i europæisk erhvervsliv har med den trinvise genåbning fået et løft, hvilket er godt nyt for dansk eksport. Trods en hård vinternedlukning skiller Frankrig sig positivt ud med fremgang i både industri og servicesektor. Det europæiske opsving ser solidt ud, men et enkelt element bør dog give anledning til bekymringer i ECB.

Optimismen er i top hos de europæiske virksomheder, men især Frankrig skiller sig positivt ud. Fold sammen
Læs mere
Foto: Vladimir Simicek/AFP/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Vi tester oplæsning. Fortæl os, hvad du synes her

Det bliver et bragende opsving. Når man spørger i europæiske virksomheder, er stemningen i top. På trods af mange restriktioner i udelivet er industrivirksomhederne i godt humør. Det er godt nyt for de danske eksportvirksomheder, der har euroområdet som største eksportmarked.

Samlet set var stemningen i maj på det højeste niveau i mere end tre år, hvor især en fremgang i nye ordrer trak op. Det betyder, at udsigterne for produktion i de kommende måneder er ganske lyse, og virksomhederne har meldt om de tykkeste ordrebøger siden 2002.

Dette betyder også, at virksomheder ansætter nye medarbejdere. Ifølge IHS Markit, der indsamler data fra undersøgelsen, melder flere virksomheder nu om problemer med at finde egnede kandidater. Det er den problemstilling, som også danske og amerikanske virksomheder står overfor. Og det er en udfordring, der kan svække opsvingets styrke.

Den europæiske industrisektor har længe været lokomotivet i forhåbningerne om et kraftigt opsving, men fremgang i erhvervslivets samlede optimisme kommer fra servicevirksomhederne, der nyder godt af den trinvise genåbning, der også er i gang syd for grænsen.

Det er ikke så overraskende de tyske industrivirksomheder, der trækker op i hele euroområdet. Her er der dog lidt flere mørke skyer i forhold til situationen i begyndelsen af året. Det skyldes ikke mindst betydelige problemer med leverancer af halvledere til industrien, der har ramt bilfabrikkerne og mange underleverandører, idet produktionen lukkes ned midlertidigt.

Også containerskibet Ever Givens blokering af Suezkanalen i marts har medført forsinkelser i det udstrakte globale forsyningsnet, hvor tysk industri er en vigtig aftager. Dette er også forhold, der rammer danske underleverandører.

Den tyske servicesektor lider fortsat under nedlukningerne. Selvom Frankrig har været gennem en hård coronavinter, er der her langt mere positiv stemning med en stor fremgang i både ordrer og produktion. Dermed er der også en bredt baseret fremgang i beskæftigelsen i den private sektor, hvilket skal ses i sammenhæng med lyse udsigter for omsætningen.

Frankrig ligner en vinder

Der er ikke noget overraskende i, at europæiske virksomheder – ligesom herhjemme – ser lysere på tilværelsen på den anden side af coronakrisen. Det springer dog i øjnene, at Frankrig fortsat ser ud til at være højdespringeren blandt de større eurolande.

Frankrig var et af de få lande, der havde vækst i første kvartal på trods af vinterrestriktioner. Fransk økonomi voksede med 0,4 procent i forhold til fjerde kvartal, hvor aktiviteten faldt med 1,6 procent i Tyskland og 1,5 procent i Danmark. Også Sverige og Finland havde vækst i første kvartal. Det betyder, at Frankrig også rykker op i den europæiske tabel, når man sammenligner med aktiviteten i fjerde kvartal 2019.

Hvad der er endnu vigtigere er sammensætningen af væksten. Franske virksomheder fortsatte med at investere gennem vinterens økonomiske mørke og trækker dermed yderligere fra i forhold til tyske virksomheder. Det giver ikke bare vækst her og nu, men forbedrer også økonomiens vækstpotentiale på langt sigt og er en tillidserklæring til præsident Emmanuel Macrons reformkurs. For Macron er tegnene på en hurtig heling af økonomien særlig vigtige, idet der er præsidentvalg næste forår.

Den gode stemning i erhvervslivet ændrer ikke ved Den Europæiske Centralbanks (ECB) syn på de økonomiske udsigter, som bygger på forventningen om et kraftigt opsving. Den markante fremgang i servicesektoren betyder dog, at opsvinget har flere ben at gå på, hvorved risikoen for en negativ overraskelse bliver reduceret.

Til gengæld må erhvervslivets udmeldinger om priserne give anledning til en del panderynken. Det er ikke overraskende, at industrivirksomheder melder om højere priser på inputvarer og de færdige produkter. Det stammer fra de galoperende råvarepriser og højere transportomkostninger.

Servicesektoren melder dog om tiltagende prispres med den højeste stigningstakt siden november 2018, og samlet set meldte virksomhederne om det største prispres siden 2002. Dengang lå den europæiske inflation noget over ECBs nuværende mål om tæt på, men under to procent.

Når der for alvor kommer gang i aktivitet og beskæftigelse i de kommende uger, vil presset stige på ECBs løfter om uendelige negative renter og opkøb af obligationer.

Ulrik Harald Bie er Berlingskes økonomiske redaktør