Antallet af ledige stillinger slår rekord – »Arbejdsmarkedet oplever et helt vanvittigt jobboom«
Som følge af coronakrisens opsving er antallet af ledige stillinger rekordhøjt. Tal fra Danmarks Statistik viser en stigning på 14.000 ledige stillinger i forhold til første kvartal af 2021. Det får antallet af ledige stillinger op på højeste niveau siden 2010 og vidner om stor efterspørgsel på arbejdskraft i den private sektor.