Stjerner chokerer med eftervirkninger: Kollapser måneder efter smitte

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Enorme corona-bekymringer har ramt langrendssporten.

For coronavirussen har på ny sendt chokbølger gennem den populære skisport, hvor eftervirkninger af den dødelige virus nu har fået flere stjerner til at kollapse.

Det skriver norske NRK.

I weekenden var det den slovakiske langsrendsløber Ivona Fialkova, der fik vejrtrækningsproblemer under en af årets store stafetter i Oberhof, Tyskland.

Her måtte den 26-årige skistjerne nemlig have hjælp fra lægerne, da hun tog sig til brystet, kollapsede og efterfølgende faldt til jorden med tårer i øjnene.

Noget, der efterfølgende har skræmt Ivona Fialkova så meget, at hun måtte dele om sin oplevelse på de sociale medier.

»Jeg er nødt til at fortælle, at problemerne med eftervirkninger af corona varer ved og hæmmer elitesport. Derfor har vi (søsteren Paulina, red.) valgt at rejse hjem fra World Cuppen for at få foretaget yderligere undersøgelser,« skriver hun i et opslag på Instagram.

Selv om det er mere end to måneder siden, at de slovakiske søstre har haft corona, er eftervirkningerne nu først for alvor begyndt at ramme langrendsstjernerne.

Det er dog ikke kun de to søstre, der har været hårdt ramt af covid-19.

Den italienske langrendsløber Lisa Vittozzi er også plaget af de skræmmende senfølger.

»Jeg føler mig træt hver dag. Jeg mangler energi, og min krop føles ikke god. Det er hårdt, for jeg er bekymret for min krop, da jeg ikke kender konsekvenserne lige nu,« siger Vittozzi til det norske medie.

Flere skiløbere har da også udtrykt deres bekymring, efter de har hørt om senfølgerne i sporten. Blandt andet valgte flere norske langrendsløbere at blive væk fra Tour de Ski tidligere på sæsonen.