Norsk skistjerne dømt: Fængselsstraf efter trafikulykke

I december var den norske langrendsskistjerne Johannes Høsflot Klæbo skyld i en trafikulykke, som involverede en 12-årig og gravid kvinde.

I dag fik han en betinget fængselsdom for sin rolle i ulykken og mistede kørekortet.

Fængselsstraffen, som den tredobbelte OL-guldvinder modtog ved retten i Sør-Trøndelag, er betinget, hvilket betyder, at han skal gennem en prøvetid på to år. Hvis han ikke begår nye strafbare handlinger i prøvetiden, så slipper han for at skulle en tur i fængsel. Han slipper dog ikke for at skulle betale en bøde oven i fængselsstraffen.

»Jeg gik i panik. Derfor trykkede jeg på speederen i stedet for bremsen. Dermed kører jeg ind i bilen foran mig. Jeg sad hverken med mobil eller noget andet,« forklarede Klæbo i retten, ifølge VG.

Den 22-årige skistjerne var sigtet for uagtsom kørsel i ulykken, som fandt sted den 12. december sidste år. Ifølge sigtelsen, og vidneforklaringer, kørte Klæbo ind i en bil, som var stoppet ved en fodgængerovergang i Byåsveien.

Der sad en gravid kvinde og en mand i bilen, som Klæbo påkørte. Den gravide kvinde blev kørt på hospitalet, men var ikke blevet skadet. Manden derimod havde fået to brud i rygsøjlen.

Bilen Klæbo traf blev skubbet fremover og remte en 12 år gammel, som var på veijover fodgængerovergangen. Hun fik lettere personskader.

Johannes Høsflot Klæbo er en af de største skisportsstjerner i Norge. Ved OL i 2018 vandt han tre gange guld. Deerudover har han tre VM-guldmedaljer.