Østerport fundet under Kgs Nytorv

Udgravningerne til Metro-Cityringen er en guldgrube for arkæologerne.

Rekonstruktionstegning af Københavns befæstning omkring Østerport cirka 1624, med visse kunstneriske friheder. Claus Rohden Olesen, Københavns Museum. Fold sammen
Læs mere
____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>De arkæologiske udgravninger i forbindelse med udvidelsen af Metro-Cityringen på Kongens Nytorv bringer hele tiden ny viden om det gamle København frem i lyset. I formiddags fandt arkæologrne den brolagte trædeflade foran en brønd,  i går fandt de  et stykke vejbelægning fra 1300-tallet og før jul dukkede resterne af en af de første udgaver af Østerport op.

Vidste, den lå der

- Vi har hele tiden vidst, at Middelalderbyens Østerport lå dér, hvor Kongens Nytorv ligger i dag, at Vesterport lå på den nuværende Rådhusplads, mens Nørreport lå, hvor den også ligger i dag, siger museumsinspektør, projektleder Lene Høst-Madsen, Københavns Museum.

- Men man har aldrig før fundet håndgribelige rester af den, og fundet vil være med til at tegne et nyt kort over middelalderens København, der blev fordoblet i størrelse, da Chr, IV  i 1647 udvidede den til Sankt Annæ Skanse, i dag Kastellet, fortsætter Lene Høst-Madsen.

Fascinerende


- Det er en fascinerende fornemmelse at gå gennem det sted, hvor den gamle byport har ligget. Det er ikke sikkert, det har været den eneste, måske har den været flyttet rundt gennem tid efterhånden som byen har udviklet sig, siger Lene Høst-Madsen.

Resterne af byporten, der er af kalksten, er fundet ud for skoforretningen på Kongens Nytorv og ikke umiddelbart ud for Strøgets udmunding i pladsen, hvor arkæologerne har troet, den lå.

Løvehoved i voldgraven


- Stedet bliver nu gennemfotograferet og registreret, og resterne vil blive opbevaret på Københavns Museum, hvor man vil kunne rekonstruere den, hvis man en gang ønsker det, siger Lene Høst-Madsen.

 - Vi har fundet fundamentet, et par murskifter op og de hjulspor, der førte igennem porten, fortæller museumsinspektør på Københavns Museum Jane Jark Jensen, der er udgravningsansvarlig på Kongens Nytorv.

 - Porten er ikke bredere end at der kun kunne passere en vogn ad gangen, men ifølge skriftlige kilder har den været to etager høj. Øverst har der været et rum, hvor der sad svenske krigsfanger. Byporten lå på kanten af den voldgrav, som vi fandt i sensommeren. Her fandt vi også et løvehoved, som sandsynligvis har været udsmykning på byporten, fortsætter Jane Jark Jensen.

Nye udgravninger venter

- De genstande, vi har fundet, er meget velbevarede, fordi de har ligget i fugtig jord. Til foråret vil jeg tage noget jord fra en køkkenhave med masser af spændende frø i, som jeg vil lade spire for at se, hvad der dukker op af krydderurter og andet, siger Jane Jark Jensen.

Hvis der dukker en vikingelandsby eller noget markant fra Absalons tid frem, får arkæologerne meget travlt. De skal nemlig flytte deres udgravninger i området ud for Magasin til et nyt område midt i februar, så entreprenørmaskinerne kan komme til. Samtidig begynder udgravningerne på Rådhuspladsen.

 - Vi ved at der har boet folk her og ved den nuværende Rådhusplads siden 1000-tallet, og vi registrerer, sikrer, beskriver og gennemfotograferer alt, så også eftertiden kan forske i det. Byporten bliver opbevaret på Københavns Museum, så man en dag kan rekonstruere den, hvis man ønsker det, siger de to museumsinspektører.
LÆS MERE om udgravningerne