Der er alt for mange politiske partier i Danmark – i hvert fald i blå blok.
Det mener Søs Marie Serup, der er politisk kommentator og partner i By Serup, der udfører strategisk kommunikation og rådgivning, samt Jacob Bruun, der er direktør i rådgivningsvirksomheden Bruun Advisory og politisk kommentator. De gæster begge ugens udgave af Berlingske-podcasten »Østergaards salon«.
Blå blok er atomiseret i talrige fraktioner. Venstre er gået i stykker.
Sådan lyder dommen fra Søs Marie Serup:
»Jeg kan slet ikke se, at man har brug for både Dansk Folkeparti, Danmarksdemokraterne og Nye Borgerlige. De burde være et parti,« siger Søs Marie Serup.
Og hun stopper ikke der – Liberal Alliance, Venstre og Moderaterne burde også være et parti.
Det er i det hele taget et grundlæggende problem i den borgerlige blok, at flere små partier mener det samme, vurderer både Søs Marie Serup og Jacob Bruun:
»Problemerne er, at alle partierne har utrolig få ordførere og ansatte, så der er ikke nogen, der har muskelkraften til at drive det parlamentariske arbejde. Rigtig mange af beslutningerne bliver truffet af personer, som i virkeligheden ikke er klædt på til at træffe dem,« siger Jacob Bruun.
Og det har store konsekvenser for kvaliteten af det politiske arbejde.
»Det er utrolig svært at se, hvad forskellen er. Jeg tror, man skal sidde i partierne for at forstå, hvad den reelle forskel er,« tilføjer Jacob Bruun.
Spærregrænsen bør hæves
En løsning på problematikken om de mange partier i dansk politik kan være, at hæve spærregrænsen, der er på to procent, mener Jacob Bruun.
Tidligere skatteminister Karsten Lauritzen (V) foreslår i en bog, der udkom i maj, at spærregrænsen hæves til det dobbelte.
Det sker med henvisning til, at der bør være langt færre partier i Folketinget.
Herunder kan du lytte til hele episoden af »Østergaards salon«, hvor Berlingskes chefredaktør Mette Østergaard gennemgår flere nedslagspunkter i det politiske år. De taler blandet andet om, at Venstre er et parti i krise, og så kigger de i spåkuglen efter svar på, hvor regeringen står om et år – det er de ikke enige om.
