Mette Østergaard har onsdag morgen inviteret Tommy Ahlers, Nick Hækkerup og Pernille Skipper ind i Østergaards Salon.
På toppen af Berlingske i det indre København vil de tre politiske profiler diskutere valgets udfald.
Senere vil den politiske duo Jarl Cordua og Torben Steno i en særudgave af podcasten »Cordua & Steno« levere skarpe analyser af valgresultatet sammen med politiske gæster.
Til slut vil Berlingskes politiske kommentator, Bent Winther, og erhvervsredaktør Thomas Bernt Henriksen give deres faglige vurderinger af, hvad der kommer til at ske med både mandater og den økonomiske politik.
»Kort sagt tygger vi valget igennem på alle ledder og kanter,« siger Mette Østergaard.
Du kan følge med i videoen i toppen af artiklen.