Lars Tvede: Venstrefløjen fremmer alt det, videnskaben siger, vi ikke skal gøre

I Berlingskes nye podcast, Østergaards salon, siger erhvervsmand Lars Tvede, at venstrefløjen gør borgerne til ofre.

Politikerne bruger alt for meget tid på at skabe billeder af ofre og krænkere, mener erhvervsmand og iværksætter Lars Tvede. Oscar Scott Carl

Erhvervsmand og forfatter Lars Tvede mener, at venstrefløjen med både retorik og handlinger arbejder stik imod videnskabens bud på, hvordan man skaber selvstændige, stærke og succesrige borgere.

Det siger han i Berlingskes nye podcast, Østergaards salon, hvor chefredaktør Mette Østergaard er vært.

»Hvis man som borger ikke lærer at tage ansvar for sig selv, når man bliver teenager, så overtager velfærdsstaten forældrerollen,« siger Lars Tvede, som mener, at politikerne bruger alt for meget tid på at skabe billeder af ofre og krænkere.

»Lige nu blomstrer der en krænkelseskultur op. Det er simpelthen mennesker, der ikke ønsker at blive selvstændige. De ønsker at have offerrollen hele deres liv,« siger Tvede.

Østergaards salon har også besøg af lærer og debattør Geeti Amiri, der mener, at politikernes frygt for at lempe på udlændingepolitikken står i vejen for at skabe flere varme hænder til det offentlige.

Vi kan ikke vise dig dette indhold, som stammer fra en tredjepart, da du ikke har samtykket til alle relevante statistik- og/eller markedsføringscookies. Du kan ændre dit samtykke og dine cookieindstillinger her.

Alternativt kan du se indholdet på spotify