Sognepræst og borgerlig debattør Kathrine Lilleør er vokset op i 70erne.
Hun ser sig selv som en af de »oprindelige feminister«, der er blevet opdraget med et skarpt blik for ligestilling.
Derfor har hun set særligt muslimske beklædningsdele som tørklæder, burkaer og niqabber som noget undertrykkende – særligt over for kvinder. Hun har været imod dem.
Men i takt med, at hun er blevet »ældre, smukkere og klogere« er hendes syn blevet mere nuanceret. Det fortæller hun i Berlingskes podcast »Østergaards salon«:
»Når jeg møder de der højtbegavede, veltalende, velartikulerede danske kvinder, der sidder med deres smukke tørklæder i deres smukke ansigter og har taget høje eksamener, ser ud af deres mandelbrune øjne, og så spørger: »Hvor undertrykte tror I egentlig vi er?«, så kan jeg mærke, at jeg bliver flov,« fortæller Kathrine Lilleør og tilføjer:
»Jeg får sådan nogle associationer tilbage til begyndelsen af 80erne, hvor der var en af mine virkelig feministiske veninder, der var rasende på mig i gymnasiet, fordi jeg gik i højhælede sko. Jeg var en kønsforræder, sagde hun.«
Sognepræsten fortæller, at hendes holdning til tørklæderne stammer fra tanken om, at vi i det danske samfund er rundet af den luthersk-evangeliske kirke og derfor ikke har behov for at skilte med religiøse symboler for at tro.
»Det kan godt være, at man gerne vil vise det (sin tro, red.) ved at folde hænderne, men det behøver man slet ikke, for vi er lige nær Gud af den grund. Og der er det da egentlig mærkeligt, at vi vedholdende bliver ved med at knytte muslimernes tro til det tørklæde, uden at vi har spurgt hver enkelt kvinde, om hun virkelig også har det på på grund af islam,« siger Kathrine Lilleør.
»Kunne det tænkes, at hver eneste muslimske kvinde herhjemme har deres helt egen grund til at bære det tørklæde? Kunne det tænkes, at vi herhjemme skulle til at parkere retten til at bære tørklæde – ikke under religionsfriheden, men under ligestilling. Altså under retten til at have det tøj på, som man har lyst til at have på, uden at folk dømmer en?« spørger Kathrine Lilleør i podcasten.
Derfor har den borgerlige debattør også en klar holdning til diskussionen om, hvorvidt man kan tillade sig at afvise en sosu-assistent med tørklæde. Den diskussion opstod i forbindelse med et pressemøde om frit valg, hvor Jakob Ellemann-Jensen (V) blandt andet sagde, at det skulle være muligt for en borger at afvise en hjemmehjælper, hvis vedkommende for eksempel bar tørklæde.
En holdning, han kort tid efter bakkede på. Kathrine Lilleør mener ikke, at det »under nogen form« kan være i orden at afvise en hjemmehjælper på grund af et tørklæde.
»Man har jo heller ikke lov til at sige, at fordi han har tatoveringer, vil jeg ikke have ham ind ad døren, det gør mig utryg. Eller fordi sosu-assistenten har høje hæle, så vil jeg ikke have hende ind ad døren. Det siger man jo ikke, og jeg mener ganske enkelt, at det er en forkert måde at tale om mennesker med tørklæde, at man forestiller sig, at de er undertrykte. Det synes jeg, at vi skal gøre op med,« fortæller Lilleør i podcasten.
Politisk analytiker Michael Kristiansen medgiver i podcasten, at det ikke er sådan, man plejer at høre symboler som tørklædet diskuteret i den borgerlige lejr. Han kalder det dog »befriende« og fortæller, at et moderne borgerligt parti skal have en mere nuanceret udlændingepolitik for at få succes:
»Jeg tror bare, at hvis man skal være et moderne, borgerligt, liberalt parti, så bliver man nødt til at have et nuanceret syn på for eksempel tørklæder. Jeg mener faktisk, at man kan risikere at tabe, hvis man virker unuanceret. Jeg mener at det (diskussionen om tørklæder, red.) var med til at ødelægge billedet af Ellemann som den store elefant på savannen, for han må ikke fejle på det spørgsmål,« siger Michael Kristiansen.
Du kan høre hele afsnittet her, hvor du blandt andet også kan høre tidligere integrations- og indvandrerminister Søren Pind fortælle om, hvorvidt han kan stå inde for den såkaldte »smykkelov«. En lov, han selv var med til at formulere.
