En forældregruppe i folkeskolen er ligesom Fluernes Herre. Hvem vinder? Hvem er stærkest?
Sådan forklarer skuespiller og filminstruktør Paprika Steen det moderne forældreskab, hvor forældreinvolveringen vokser og vokser, og hvor skolevalget er blevet et statussymbol for forældrene, der må liste ud fra fødegangen for at skrive deres spædbarn op til den helt rigtige skole. Noget, der handler mere om forældrene selv, end om børnene.
Det siger hun i ugens udgave af Berlingskes podcast »Østergaards salon«, hvor også Stina Vrang Elias, administrerende direktør i Tænketanken DEA, medvirker.
Når beskederne på Aula fylder mere end Karnovs Lovsamling, og når forældrene skal deltage i forældrefester, har forældreinvolveringen taget overhånd.
»Det er simpelthen det mærkeligste, der er opfundet. Hvad skulle det gøre godt for vores børn, at vi drikker os fulde sammen? Det giver jo ingen mening? Jeg kan slet ikke forstå det,« siger Paprika Steen og fortsætter:
»Og jeg kan i øvrigt heller ikke forstå, at man skal optage otte weekender om året på samvær med en forældregruppe, når man har 14 weekender om året. Jeg synes, det er så mærkeligt, at det er opstået.«
Disse forældrefester er blevet et tvangsfællesskab, hvor folk måske bare hellere vil være sammen med deres børn. I stedet er det, som om det er blevet en venneportal for forældre, der gerne vil have nye venner. »Men hvad er nødvendigheden?«, spørger Paprika Steen.
Stina Vrang Elias, administrerende direktør i Tænketanken DEA, er enig. Hun mener, at fokus skal flyttes fra forældrene til børnene. De krav, folkeskolen stiller til forældre, skal ikke være, at de skal deltage i forældrefester. Det skal være, at børnene har sovet, spist morgenmad og husker gymnastiktøjet, når de møder i skole, siger hun.
Herunder kan du lytte til hele afsnittet af ugens udgave af »Østergaards salon«, hvor også Stina Vrang Elias, administrerende direktør i Tænketanken DEA, medvirker. Her taler de om den fejlslagne inklusion, som Paprika Steen berører i filmen »Fædre og Mødre«.
